Julens Billeder 2015

Vindens Værk

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Vind og Vejr - og Japansk Vindtegning

Japaneren begav sig ud på sletten en klar og blæsende morgen, og gik straks gik igang med arbejdet med at bygge en bambushytte. Hytten blev bygget som et lille rundt hus uden vinduer og så tilpas utæt at der var en god træk, når vinden rigtig fik fart på hen over højsletten. Forestil jer et meget stort fuglefoderhus!

Japaneren hentede nu en rulle papir, ca. 1 meter i bredden, som han rullede ud og derefter beklædte væggene med,  hele vejen rundt i den lille hyttte. Tilsidst anbragte han en bambusstok, ophængt centreret i en snor fra hyttens loft. Hver ende blev snittet af og i hvert hul skruede han nu et stykke blødt sort kridt. Stokken var så lang at begge kridt lige præcis berørte det udspændte papir på hyttens sider. Nu kunne værket begynde at tage form.

Allerede inden japaneren forlod hytten havde trækvinden taget fat, og bambusstokken begyndt sin yndefulde dans og hoppen hen over papirets bane!

I et helt døgn blæste vinden og den centreret ophængte stok, gjorde som en sådan vil opføre sig i stærk træk: Den drejede rundt og rundt, den dansede op og ned, den stod indimellem stille samme sted og sitrede eller hakkede pludselig frem og tilbage som en spættes hamren på et træ. Og kridtene for hver sin ende af stokken blev kortere og kortere efterhånden som vinden tegnede med dem, og brugte dem op.

 I én lang sort repeterende og rytmisk dans tegnede vinden sine landskaber, med bjerge og dale, med drivende skyer og forvredne træer, nogle steder sort og tæt, andre steder kun svage aftegn, prikker og punkter, afsat med naturens hånd, men hele tiden rytmisk, gentagende, og altid i vandret vandren.

Japaneren vendte tilbage da døgnet var omme, tog stokken ned, rullede papiret sammen i en rulle, og begav sig igen hjemad til sit hus. Der blev den flere meter lange tegning hængt op på væggen og landskabet viste sig for ham, som vinden havde beskrevet det. Ved selv at tilføje ganske lidt: to mennesker på vej op ad et bjerg, fuldendte han vindens værk.

Se det var jo næsten et eventyr, og alligevel ikke. Sagnet, for det er hvad det er, fandt jeg for en 15 - 20 år siden, langt ude i Cyber Space,  på en engelsksproget webside jeg forlængst har glemt eksistensen af og dermed navnet på. Teksten er derfor oversat og fortolket frit efter hukommelsen. Men i årenes løb har netop dette sagn været en stor inspirationskilde i mit arbejde med tegning og undervisning. Det poetiske i dette at fange vinden, lege med naturens kræfter og sætte dem ind i et kunstnerisk koncept er således ikke noget nyt i kunstens verden. Sagnet skulle været mange tusinde år gammelt, og kunstnere verden over har da også fortolket og parafraseret over vindtegning i århundreder.

Selv har jeg brugt sagnet omskrevet til tegning med 3 meter lange hasselstave, med kridt bundet på spidsen, eller  kviste dyppet i sort japansk tusch, som man derefter tegner/maler med, på store ark papir anbragt direkte på jorden. Ved at sætte hasselstaven i bevægelse, få den til at dirre, svinge og vibrere hen over papiret kan man opnå endda meget smukke, kalligfafiske virkninger med denne metode. Virkninger man aldrig ville kunne opnå med en almindelig kort pensel. 

I disse dage har vinden igen været på spil og her er også tilføjet nye detaljer til omgivelserne. To gamle træer har lagt sig ned og åbenbaret dybe huller i jorden. Deres kroner står som kalligrafiske streger op mod himlen i et filigran af linjer og knækkede streger. Vinden har udført endnu et værk!

Ris a la Mande a la Polka Shot

Efter sådan en Koncert plejer vi at afholde en lille Musiker middag! Denne gang stod menuen på Dyreryg med Rosmarinkartofler, rødkålssalat og Fordrukne Svampe (champignoner i portvin) :-) - og sidst men ikke mindst: Ris a la Mande a la Polka Shot! Ikke nogen easy peasy dessert, men med lidt øvelse så går det . . .

Jorden Rundt på Vilhelmsdal

Søndag den 6. december spillede Aarhus Kvartetten 'Jorden Rundt' på Vilhelmsdal

De fire musikere tog publikum med på en musikalsk jordomrejse, der bød på viser, brasiliansk bossa, fransk vals, jazz, ungarnsk dansemusik og svensk folk og pop og amerikanske og engelske hits og ballader i ny fortolkning.

Besætningen er: To vokaler, akustisk guitar, saxofon, kontrabas og trommer.

Man kan opleve numre af Lisa Ekdahl, Antonio Carlos Jobim, Kinks , Vaya Con Dios, Jan Johansson, Van Morrison, Sidney Bizet, Otis Redding med flere.

Kvartetten består af: : Lisbeth Hviid, vokal, guitar, Henrik Møller, tenor- og sopran-sax, Søren H. Nielsen, bas og Fleming Bülow Poulsen, trommer og vokal.

VILHELMSDAL CONTEMPORARY 2015

Så er tiden igen kommet for årets store udstilling, som vi srartede sidste weekend, med åbningstale af Steen B. Andersen, Formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune. Udstillingen har rigtig meget nyt at byde på, bl.a. keramik af Krestine Harboe o.a. Se mere på linket: Vilhelmsdal Contemporary 2015

Udstillingen er åben lørdage og søndage kl 10 - 17. Hverdage efter aftale.

Noget om Træer

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om træer - og arbejdet med disse!

De dage er ovre, hvor jeg anså brændekløvning for en nostalgisk og charmerende opgave, man udfører hyggeligt med en økse i den ene hånd og en kop varm kakao i den anden. Nej, her bruger bruger vi motorsav og brændeflækker når stakken med vinterens forråd skal flækkes.

Vores huggeplads ligger mellem den røde lade og søen, i området med de gamle træer og brombærkrattet. Der går let en hel dag med at kløve brænde nok til bare et par paller. Først bliver stammerne skåret til, i længder på 30 - 50 cm, alt efter om de skal i Stoker Fyret eller i brændeovnen. Så kommer de op på brændekløveren og bliver flækket på langs i passende stykker. Disse bliver stablet på en palle, som så kommer hen at stå til tørring i et års tid. Først da er træet klar til at blive brugt i henholdsvis Stoker eller brændeovn. Det er mest min mand der klarer den slags opgaver, men det kan også hænde jeg selv tager en dag ved kløvemaskinen, ligesom vi da også har hver vores motorsav.

Hvert år fælder vi 6-8 træer, mest ask og tjørn, som ellers ville brede sig lynhurtigt og hegne os inde i egen skov på få år! Man starter ikke med at fælde, før alle blade er faldet af træerne. Det er også noget af et projekt selv uden blade: Først skal træet bindes op, så skal traktoren i position, så det kan blive trukket den rette vej, og så i gang med motorsaven.

Nåt træet først ligger ned syner det pludselig af meget mere, og et større arbejde med at få afgrenet kronen begynder her. De mange grene og kviste har ingen værdi som brænde, så de skal samles sammen, op på traktorvognen og køres ned i engen. Så skal der skæres større grene af,  og selve stammen skal deles i håndterbare stykker.

De store bunker af grene skal også af vejen, her står valget mellem at leje en flishugger eller brænde det hele af. Vi vælger at brænde af! Der er nu en vis hygge ved at gå i skumringen og brænde bål! Duften af det brændende træ, varmen fra de gyldne flammer. Gnister i luften og mørket der sænker sig allerede hen på eftermiddagen. At arbejde sammen om noget nyttigt og hyggeligt!

Nogle af bunkerne kører vi op på marken, til den store bålplads. Her gør det nytte næste sommer som Sankt Hans Bål! Sådan bruges træer i mange former som tradition, og det gælder selvfølgelig ikke mindst traditionen med Juletræer som også er en vigtig del af livet her på gården!

Fra midt i november og helt frem til Juleaften sælger vi nemlig Juletræer på Gårdspladsen her på Vilhelmsdal! Det er en rigtig hyggelig tradition, som mange indbyggere her syd for  Aarhus benytter sig af. Her er ikke fæld-selv, men masser af flotte Normannsgran fra jyske plantager. Arbejdet med at producere Juletræer er også ganske omfattende og ikke noget vi selv arbejder med, skønt flere besøgende let får den tanke, da en hel del af jorden her omkring gården netop er udlagt til Juletræs produktion. Vi kan derfor følge denne proces på ganske tæt hold, og tro mig, det er noget der kræver sin mand!

Først 8-12 år efter at juletræerne er blevet plantet, er de klar til at blive høstet. Det er ikke alle træer der bliver klar på samme tid. Derfor fælder man træerne over 2-4 år.  Juletræerne bliver høstet over en ret kort periode fra midten af november til midten af december. Men forinden skal de indhegnes, nippes, beskæres, gødes, sprøjtes mod ukrudt og have pinde og fugleskræmsler monteret så de ikke bliver ødelagt af skadedyr som krager og rådyr!  

Så nej, de dage er ovre hvor jeg anså juletræer for at være en enkel og naturlig del af juletiden - men hyggeligt det er det, og vi har da også træ til loftet hver evig eneste Jul!

Slægtsgården Jelshøj

Lille udflugt til Jelshøj, hvor min families gamle slægtsgård Jelsbakgaard stadig ligger, på vejen lige ved Jelshøj (tidliere Jelsbak)
Hvad højen gemmer er stadig en gåde. Jelshøj har nemlig aldrig været udgravningsmæssigt undersøgt, Helge Søgaard fortæller i sin bog »Det ældste Århus«, at Jelshøj første gang omtales skriftligt i en præsteindberetning fra 1623, og han mener desuden, at forstavelsen »Jels« kommer af »jarl«, således at navnet skulle betyde jarlens, fyrstens eller høvdingens høj. Jarlen af Jelshøj.
Jelshøj er sandsynligvis en gravhøj fra ældre bronzealder, dvs. fra mellem 1800 og 1000 før Kristus.– her: Jelshøj.

Tulipaner!

Der er længe til at der ser sådan ud foran drivhuset. Ikke desto mindre har jeg valgt at lægge dette foto ud, som en reminder, og huskeblog om, at her er der lagt tulipaner af typen: Creme Upstair (cremefarvet med rosa kanter. Grønland. Type: Viridiflora. (lyserød m. grønne striber) Flaming Purissima. Type: Fosteriana (Lyserød/kirsebærrød/hvid.

Kunst eller Kaos?

Foto: Sondrup Kunsthal. Af Carsten Ingemann

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om kunst i udkanten!

Hvis du tror abstrakt kunst ikke har noget slægtskab med naturen, så kan du roligt tro om igen!  Tænk blot på Jackson Pollocks kaotiske arbejdsmetode der i høj grad indgav værkerne et udtryk, som var de hentet direkte ned fra trætoppene!

Ufuldkommenhed og kaos kan altså skabe et æstetisk indtryk, sat i de rigtige rammer eller kontekst. Udfra den devise er jeg startet på et projekt, der som en spejling af den omliggende natur, skal udtrykke enkelhed og skønhed i kaos – uendelig natur i mødet med komprimeret struktur – og det på ganske lidt plads!!

Situationen er nemlig den, at jeg her på Vilhelmsdal udenfor Malling, hvor jeg bor og arbejder, har en ekstra oplevelse at byde på i år, da jeg af keramiker Karoline Illum Fricke har fået tilbudt at huse den lille, mobile Sondrup Kunsthal. Karoline Illum Fricke er ejer af Sondrup Kunsthal, der vil være opstillet her på gården i hele oktober måned, og her er besøgende velkomne til at lægge vejen forbi. Kunsthallen, som vil stå på bakken lige ved P-Pladsen, vil ved denne  lejlighed indeholde en installation af undertegnede og det er noget af en udfordring, når man som jeg er vant til at arbejde på lærred, nu at skulle skabe en oplevelse i så lille et rum (120 cm x 125 cm  i gulvplan og 135 cm i højden)  og samtidig få det til at række ud og gå i dialog med det omliggende naturområde med højt til loftet!

Jeg mener dog at have knækket koden: fremfor at genskabe et sèt landskab på et lærred, vil jeg forsøge at genskabe dets essens. Denne gang ikke med pensler, spartler og maling, men med naturens egne 'rekvisitter', omhyggeligt høstet, tørret, skåret og indfarvet og derefter sat i poetisk kontekst. Installationen får navnet Kunst eller Kaos?

Nu er der jo nok nogen der sidder og tænker SONDRUP KUNSTHAL? Hvad i alverden er det? Sondrup Kunsthal kan med Karoline Illum Frickes egne ord, betragtes som "en scene for den levende, nyskabende og eksperimentelle samtidskunst. Den kan bedst betegnes som en platform, hvor kunsten kan testes og afprøves i et utraditionelt miljø, helt tæt på publikum i lokalsamfundet. Det er med andre ord hensigten med Sondrup Kunsthal, at bringe kunsten ud til folket  – ud til hvor folk bor – Sondrup Kunsthal udmærker sig ved, at være mobil og vil derfor dukke op på uventede steder og skabe oplevelser til eftertanke." 

Samtidig med Kunsthallens ankomst og åbning starter den årlige event Spor Kunsten. SPOR KUNSTEN  Har også mange medlemmer Syd for Aarhus, så her er rig mulighed for at planlægge en Kunstrunde i dit eget nabolag og se hvad de professionelle kunstnere går og laver! Denne event er forresten også en kærkommen lejlighed til at få ryddet op i ens eget personlige kaos i atelieret. I den forbindelse kan jeg betro jer, at et af de oftest stillede spørgsmål ved disse værkstedbesøg er: "Jamen ihhhh så ryddeligt du har det her, ser her altid sådan ud"? Nej, det kan i lige tro der ikke gør, men her skal jo ligesom ryddes en sti gennem kaoset af lærreder, rammer, tuber, dåser, bøtter, kasser, podier og whatever, inden man kan slå dørene op. 

For at sammensætte sin egen personlige kunstrunde kan jeg også anbefale at gå ind på siden www.sporkunsten.dk og der planlægge hvilke kunstnere/værksteder man vil besøge. På GODSBANEN inde bag Musikhuset er der desuden fra 22. september en stor udstilling/Introduktion i området ved Spiselauget, hvor man kan se værker og præsentationer af hver enkelt deltagende kunstner, og få et gratis katalog med hjem til at planlægge efter! Og Kunsthallen står på Vilhelmsdal med Åbningsudstilling og SPOR KUNSTEN lørdag den 3. oktober fra kl. 11 - 17. 

Vand skal der til!

Man glemmer tit at Drivhuset også skal have vand, når det regner så meget som det gør for tiden! Men her var de to højbede blevet så knastørre at det tog henved halvanden time at få det hele ordentlig gennemvandet. Nu er planterne beskåret, ukrudtet fjernet, jorden revet, persillen er sået og de nye, små jordbærplanter der skal give os jordbær i juni næste år er i jorden. Her er stadig masser af tomater, gule og røde og flere på vej! Små mini auberginer, basilikum i metermål og fine små figner og måske 4 klaser med druer. Og et rigtig hyggeligt sted at opholde sig, selv når det igen står ned i stænger udenfor :-)

Vafler med Spinat

Ingredienser
250 g spinatblade eller frossen spinat der er varmet op.
Lidt basilikum
3 æg
180 g mel
1,5 dl mælk
100 g smør
3/4 dl øl
salt og peber
Fremgangsmåde
Skyl spinaten, og tør den. Lad den falde sammen over varmen i en pande sammen med en lille klat smør. Rør æg, øl, mælk og mel sammen, tilsæt det smeltede smør, og rør dejen blank. Smag til med salt og peber. Vend spinat og basilikum i. Bag vaflerne i vaffeljern. De er lækkert sprøde, når de er nybagte, og de kan lunes sprøde igen i ovnen.

Norske Vafler m. Syltetøj

Ingredienser

2 æg

1 dl sukker

5 dl mælk

350 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. kardemomme

100 g smeltet smør

Tilbehør

Creme Fraiche og Solbær syltetøj. I Norge  serverer de med Jordbær syltetøj.

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Rør mælk og vand i og bland de tørre ingredienser. Rør melblandingen i væsken til en jævn dej uden klumper. 

Lad dejen til dine vafler hvile i ca. 15 min. Rør smeltet smør i og bag dine vafler.

Tip

Server dine vafler med Creme Fraiche samt syltetøj efter eget valg - eller server dine vafler med lækker vanilje is!

Vi bager vafler på et elektrisk Vaffeljern fra LOGIK, købt i Elgiganten for Kr. 199,-
Det fungerer perfekt! Se her: LOGIK Vaffeljern

Norske Vafler

Er der overhovedet noget så hyggeligt som at komme ind fra regn og rusk til duften af hjemmebagte Norske Vafler! Nu har vi langt om længe fået anskaffet det vaffeljern jeg så længe har ønsket mig, og det betyder at nu bliver vore gæster på Vilhelmsdal Bed & Breakfast budt velkommen med en gang Norske Vafler med Creme Fraiche og Syltetøj!

Ideen med vaflerne opstod, da vi sidste sommer kørte fra Drammen til Trondheim i Norge! Vi havde booket Hotel hele vejen op og tilbage igen, med en afstikker hos gode venner i Vinstra. Det sjove var at på samtlige hoteller serverede man Vafler hver eftermiddag fra 16 til 18. Nogle steder skulle man endda selv bage dem! Der stod så vaffeljernet fremme, med en skål med vaffeldej, lige til at lægge på jernet. Let er det da også! Op med låget, i med dejen, låget på og en knap lyser rødt som bliver til grønt efter et par minutter, og vupti er dine 6 vafler bagt på begge sider i løbet af få minutter! Tilsyneladende en gammel norsk skik, men jeg har taget den til mig, og jeg skal love for at det har manden, venner af huset og vore B&B gæster været endda meget glade for!

Norske vafler er kommet for at blive! Og jeg skal nok komme med opskriften her!

Way To Go!

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om færdsel uden om kommunale veje! 

I år til september er det 20 år siden jeg flyttede på landet! Vi flyttede fra Aarhus C, en lejlighed på 2. sal, til et lille fiskerhus nogle kilometer syd for Århus. Vi er flyttet to gange siden da, men har altid holdt os indenfor området Aarhus Syd! Det er nu engang her vi synes der er smukkest og bedst at være! Vi flyttede på landet af grunde som nok er de mest almindelige for tilflyttere til landområder: Trangen til friluftsliv, egen jord under neglene og vandreture!

Når jeg tænker tilbage på mine oplevelser og erfaringer med vandreture, hvilke situationer er det så jeg husker bedst? Det er ofte den hvor noget gik galt eller måske ovenikøbet  der hvor den landlige idyl i den grad ikke levede op til forventningerne! Jeg kan i flæng nævne det sted, hvor en smuk grusvej ned til stranden blev omdannet til en skærvefyldt, stenet og ufremkommelig vej, ingen kunne hverken gå eller cykle på. Eller de utallige steder, hvor grusvejen pludselig slutter, uden påviselig grund, andet end her ønsker lodsejeren ikke andres færdsel! Eller de fyrretræskantede, harpiksduftende småstier ned til stranden, hvor der pludselig en dag var sat låger og FORBUDT skilte op, af sommerhusejere, der ikke kunne enes om adgangsret til sti og vej. Nok om livet ved stranden!

Landlivet derimod, omgivet af gårde, marker søer og små fredsskove bød på andre oplevelser på vandreturen. Her er længere mellem naboerne men til gengæld tættere trafik på de små snoede veje tæt på Aarhus forstæderne. Hvor vil man så gå? Ja, så vil man jo gerne ind på markerne, stierne og de små tilgroede hjulspor, simpelthen for at undgå at blive mejet ned af en alt for hurtig bil eller den landevejsbrede traktor. På de fleste veje må man gerne færdes, men når en vej bliver til en grusvej, kan man være stensikker på at den er privat, eller privat fællesvej, hvilket blot betyder at vejen ejes af flere. Vi bor selv på en sådan vej, her er vi tre husstande om vejen. Her er både småskove og markveje, hvor vi har fået tilladelse af ejeren til at færdes. Så vidt så godt!

Nu har jeg jo altid været glad for uberørt natur, og vant til, fra min tid på det yderste næs, at kunne færdes stort set overalt, så selvfølgelig kunne jeg heller ikke her holde mig til den slagne vej. Så inden længe stak jeg også ind over marken, ned i en mose og op på en høj - uden at spørge om lov! Og en skønne dag blev jeg da også indhentet, halvt inde på en brakmark, der udgjorde en genvej hjem til egen matrikel. Den meget venlige gårdejer gjorde mig her opmærksom på at han som jæger, helst ikke så at der færdedes alt for mange mennesker hen over arealerne. Ikke fordi han var bange for at forveksle mig med en hjort, men simpelthen fordi dyrene blev forstyrrede og måske fortrak til andre græsgange. Det forstod jeg så udmærket godt, og skyndte mig da også at luske ud på landevejen igen. Min pligtopfyldenhed varede dog ikke længere end til ugen efter, hvor jeg, på samme vej hjemover, blev overrasket af en byge! Dette gjorde at jeg gav mig selv lov til at at være en badass og igen skyde genvej henover den åbne brakmark, idét jeg selvfølgelig håbede på at ejeren ikke var hjemme og opdagede mig!

Og hvad skete der så!  Da jeg nåede ned i dalsænkningen så jeg pludselig tre smukke rådyr, der lå og hvilede i det høje græs! Da dyrene opdagede mig, i fuld fart og vandrestøvler, blev de selvfølgelig forskrækkede, sprang op og fløj afsted henover marken, med kurs lige mod den trafikerede landevej! Mens jeg, fuldstændig overrumplet og rædselsslagen så til, sprang de små dyr ud på vejen, lige foran to biler, der fra hver sin side af vejbanen bremsede op – ja de nåede at bremse op – så de tre dyr kunne komme i sikkerhed på den anden side af vejbanen. Jeg følte meget stærkt dér, at det var MIN SKYLD, ja lige præcis min skyld, hvis der var sket et sammenstød, hvor både bilister og dyr kunne være kommet slemt til skade! For jeg havde ikke noget at gøre på den mark! Havde lovet ikke at gå der. Og har aldrig gjort det siden! Nu ville jeg bare ønske der snart bliver gjort noget ved den nye Bering–Bedervej, så vore små biveje kan blive sikrere for os der elsker at vandre!

Esoterica: Herhjemme er vores egen Søren Kierkegaard citeret for at sige. ”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom. Jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den”. 

Sen blomstring

Så sprang de endelig ud, de store Dahlia!

Højsommer i Haven

Ingrid Bergmann roser i fuld blomst. Den espalierede rose i midten er Symphonie.

Astilbe og Digitalis ved Hønsehuset.

Ren Tivoli!

Vi sejler!

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om kano sejlads på Århus Å! 

Hvad skal man så lave i sommerferien og hvor skal man tage hen? Jamen vi har da en del planer, men nogle går faktisk ud på at blive lige HER, Syd for Aarhus! Her har vi nemlig mange muligheder for Friluftsliv, og een af dem er sejlads! Vores foretrukne fartøj, er vores store, mørkegrønne kano, en klassisk Old Town Discovery 158. Vi sejler mest på Gudenåen: op på taget af bilen med kanoen og så afsted til f.eks. Ry Marina eller Emborg Bro. Men man kan også sejle ind til Århus!

Årets første Kanotur gik fra Brabrand Sø til Mølleparken midt i Aarhus C og tilbage igen. Vi mødte kun én enste kajakroer på hele ruten, en skam at ikke langt flere har fundet ud af, at vi her har en rigtig god mulighed for fritidsoplevelser i naturen! Det er afslappende, smukt og nogle steder næsten som at være i vild natur, at sejle her på åen, hvor man mange steder er totalt omgivet af sivskove og enge med dyr. Også på åen er der dyreliv: Ænder med ællinger pilede rundt i alle retninger,  blishøns, rørhøns og Fiskehejre. Lille Lappedykker var der også, med sine ællinger på ryggen!

Det var også interessant at se byens broer sådan lidt fra neden! Jeg kan nævne i flæng Fiskerhusbroen, også kaldet De Tre Broer, Broen ved Hammelbanen (rustrød med hvid graffitti), Smedens Bro ( den med Byvåben karikaturerne) og den nye bro ved Frichsparken (bygget 2013).

Et andet spændende sted vi lærte at kende på denne tur var Vanebrudspalæet - Depot for eksplosiv Kemi ved Verner Bryder. Her var tingene virkelig vendt på hovedet i bogstaveligste forstand! En bar på en slags overdækket terrasse, lige ned til åen, med en svævebane til at krydse åen, og inden døre er der mødelokaler bygget som en videnskabsmands forunderlige hjem fra 1892! Noget opsigtsvækkende og et rigtig humoristisk indslag her i det grønne!

Turen gik videre, vandet var stille, solen skinnede og vi nærmede os Mølleparken, hvor vi havde planlagt at lægge kanoen til ved den lille anløbsbro ved det tidligere Huset, nu Promus Musikværket i Aarhus. Her ligger  der en helt vidunderlig lille Vinbar og tapas cafe, Pica Pica, hvor man kan spise en let frokost af delevenlige hapsere, hjemmebagt brød, pølser, ost og oliven. Man kan vælge at sidde inde i de lækre, nyrenoverede lokaler eller slænge sig  udenfor på pallemøbler ved åen.

Efter frokosten gik turen samme vej tilbage, men sådan føles det ikke når man sejler på åen. Her dukker hele tiden nye overraskende ting op, som f.eks. stedet nogen har bygget en ganske lille trækirke helt ud til vandet. Der er også Aarhus Stenhuggeris baghave, hvor åbrinken gennem mange, mange år er blevet forstærket og udbygget med sindrigt tilpassede skiferfliser og flade sten.

Ja, her er meget at se på vi skal snart padle turen igen med gode venner!. Jeg har siden fundet frem til, at det nu er blevet muligt for alle at leje en kano til ture på Aarhus Å!  Folkestedet i samarbejde med Den Blå Rambla står for ordningen der gælder frem til 6. september. Det kan varmt anbefales med sådan en dag i kano, og det er også en oplagt ferieting at lave sammen med børnene - og det til en overkommelig pris. God sejlads!

Nattergalen

Et par Nattergale, som ellers er meget sky fugle, har bygget rede og passer nu unger lige over døren til værkstedet i den gamle, røde lade. Har nogen set noget lignende?

  

Der er tre eller fire unger i reden.

Midsommerfesten på Vilhelmsdal 2015

Grøn Løvfrø igen igen!

De grønne Løvfrøer er flyttet ind i haven igen! Jeg er lige ved at tro, at denne tykke, lille fætter er den samme som boede her sidste sommer, i denne store zinkbalje med jordbærplanter lige udenfor bryggersdøren. De er nemlig meget forskellige i størrelse, de små grønne, og denne her er den absolut største jeg har set, og altid her på dette hjørne af huset. De andre bor nede i Rosenbedet, de er en del mindre og har for vane at sidde højt og flot oppe i Ingrid Bergman Roserne. Mere om det, når roserne er sprunget ud!

Pillemanden kører Lamborghini

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om skovrejsning og træer!

Pillemanden kører Lamborghini, vi kører Ferguson, nogle af vores venner kører Tesla 6, og andre, faktisk en hel del, kører elcykler, og sådan hamrer det derudaf med energibesparende køretøjer i en lind støm her og omkring Malling Bjerge!

Pillemandens Lamborghini er måske ikke helt så politisk korrekt, men det er til gengæld hans last! Piller! Træpiller forstås og flot afleveret  på dette flagskib af en traktor!  Ja, det er ganske vist! Lamborghini er normalt kendt for sportsvogne, der kæmper med Ferrari om at være Italiens bedste, men de producerer altså også traktorer, og det var da også traktorer de hele startede med. De overgik kun til at producere sportsvogne for at lukke munden på stifteren af Ferrari, da de mente de kunne gøre det bedre. Jeg måtte da også lige kigge en extra gang, da jeg første gang så denne mastodont køre ind på Gårdspladsen! Med sine 42 tommer baghjul!

Vi fyrer ikke kun med træpiller men også med skovtræ, i det store Stokerfyr i laden. Sådan noget skovtræ kan man få en masse tid til at gå med. Vi fælder omkring 5 træer om året, og så er der arbejdet med at få det afgrenet, skåret op, kørt om bag laden, kløves i brændekløveren, stables i pallebure og stilles til tørre i et års tid inden det kan puttes i henholdsvis Stokeren eller ejendommens fire  brændeovne. Der er mange arbejdsgange og mulighed for eftertanke og overvejelser mens man kløver og stabler og gør ved.

Vidste du at træet altid har haft en særlig plads i myter og religion? Digtere og kunstnere; videnskabsmænd og historikere; gartnere, økologer og tænkere - alle beundrer de træet, men ingen kan skabe det, kun tiden kan. Træet inspirerer; I lighed med sten, er det fortsat det ældste og  tavse vidne til alt, hvad der sker. Det personificerer skønhed, romantik, genfødsel og mystik, og for dem der der har hang til dette:  overtro.

Vores forfædre var godt klar over, at træet skulle respekteres. Forfattere fra Plinius til Yeats, J.G. Frazer og Robert Graves har udforsket symbolikken omkring træet, og en kendt forfatter J. R. R. Tolkien forsøgte ligefrem at vise træer som værende i stand til at efterligne menneskelig personlighed. En voldsom storm kan fælde mængder af træer, men kun mennesket vil rasere en hel skov i jagten på profit, som f.eks. et land som Brasilien hvor udryddelsen af regnskoven yderligere har været skyld i ca. tre fjerdedele af landets udvikling af drivhusgasser. Så slemt står det dog ikke til herhjemme, og slet ikke her syd for Aarhus! Her går trenden nemlig den anden vej: Vi vil have mere skov!

De lokale skovrejsninger er her med til at sikre grundvandet, og har derfor uvurdelige værdier for fremtidens generationer. Det er en stor glæde her i området at vi fremover vil kunne færdes i disse nye, smukke skove. Fem hektar jord er f.eks forvandlet fra gold mark til skov ved Fløjstrup i den sydlige del af Aarhus, og en helt ny skov bliver de kommende år en realitet på området.

Skoven er rejst i fællesskab af Aarhus Kommune og Aarhus Universitet, og sidstnævnte har sørget for, at det ikke bliver en helt almindelig skov der er på vej! Således er tre ud af den fem hektar store skov er forskningsområde, og universitetet vil her undersøge, hvordan nye skove hurtigt opnår et varieret naturindhold.

Også mellem Beder og Malling har vi fået ny skov. Området er plantet til med forskellige træer for at skabe nye friluftsmuligheder og beskytte vigtige drikkevandsressourcer til gavn for de ca.  15.000 indbyggere i Beder, Malling og Mårslet. Befolkningstallet her ventes i løbet af de kommende 20 år ovenikøbet at blive fordoblet til 30.000, hvilket vil stille nye krav til både friluftsmuligheder og sikring af rent drikkevand. Den nye skov mellem Beder og Malling vil beskytte vigtige grundvandsmagasiner, der findes i området, og vil samtidig blive et attraktivt friluftsområde for indbyggerne, der her får adgang til langt flere naturoplevelser. Vi hilser alle nye skovprojekter velkommen, og også de mange private lodsejere, der vælger at tilplante områder af deres ejendom, skal også have et stort skulderklap. Med skovrejsningsprojekterne er vi kommet et skridt videre mod et grønnere Østjylland.

De sidste af de Lyserøde . . .

Kirsebær Alléen blegenr

Kirsebær Alleen blomstrede i år fra 6. maj til den 20. maj hvor blomsterne nu kun er en svag afglans af den næsten pink farve de lægger ud med. Nu står de blegt lyserøde, og de fleste ligger på hjulsporene. Flot var det dog som altid :-)

Hønsehuset & Hawaii Huset

Endelig er der kommet gang i Drivhuset, det hele vokser i rekordfart, Jordbærplanterne langs kanten af højbedene og Vinen som skyder lange skud og sætter blade. Også en hængende Fuchia er der blevet plads til og selvfølgelig de u-undværlige Hawaii Blomster!

Her ved det gamle Hønsehus har jeg i år plantet Ridderspore og Forglemmigej. Blå blomster er ellers ikke lige mig, men op af en sort væg kan de noget særligt! Sort er måske så meget sagt, den gamle røde farve er begyndt at skinne igennem. Måske jeg snart skal male igen . . .

Kirsebær Alleen up-date

Så blomstrer Alleen igen, i år sprang den ud den 6 maj! Der er stor forskel fra år til år, dette foto er taget ved fuld blomstring den 8. maj. Samme dato sidste år var blomsterne allerede ved at være visne og dryssede.

Rolskovs Planteskole

Et besøg på Rolskov's Planteskole er altid en oplevelse! Vi tog derud for at købe de sædvanlige hvide Hortensia til fortrappen, og kørte derfra med yderligere 3 Ingrid Bergmann roser, en pink Lewisia, en agurkeplante, en sæk muld, en Syrisk Rose, en stor Fuchia i ampel og flere Hortensia end først planlagt! Man kan slet ikke lade være!

Her er også et stort udvalg af frø. Læg mærke til den fordelagtige pris på store Calla.

Her nogle rigtig fine pæoner i den skønneste røde farve. Bagved pæonerne var der minsandten kaktus! Mickey Mouse Kaktus! Man finder altid noget udover det sædvanlige her på stedet!

Farven Gul

Denne klumme findes i dag i Århus Onsdags tillæg Århus Syd, hvor jeg blogger om livet syd for Århus!

Så gik den Påske, og kaniner, kyllinger, æg og påskeharer er pillet ned og gemt væk! De gule lys, servietter og tilhørende påskeduge er fejet af bordet, nej nu vil vi se grønt og glemme alt om gult! Men hvordan er det nu lige det forholder sig, med denne gule farve?

 Vi forbinder vel alle Påsken og det tidlige forår med farven gul, og især her på gården er der meget gult at forholde sig til, idet tidligere ejere af stedet åbenbart nærede en sand forkærlighed til netop denne farve. Det blomsterflor der dominerer her, ja faktisk de eneste blomster der har overlevet tidligere ejere, var, og er, de gule!

 Så her er masser af påskeliljer, krokus og erantis, gule kodriver, guldstjerne og vorterod spredt over alle græs-arealer! Gule Smørblomster og følfod i engen og naturligvis gule mælkebøtter - de fylder en hel mark når den tid kommer!

 Vidste du, at farven gul er den eneste farve uden dybde? Det betyder bl.a. at øjet opfatter den gule farve lige skarpt og detaljeret også på lang afstand. Farven gul vil altid træde frem og synes lige intens om man ser den på stor afstand eller tæt på. F.eks. den gule rapsmark er lige gul, tæt ved som på lang afstand, da intensiteten i den gule farve ikke aftager med afstanden, som den vil gøre med andre farver. Derfor bruges farven gul også i reklamesammenhæng, tænk bare på f.eks. Netto-posen. Udsalgsskilte er som oftest også gule da disse ses lige tydeligt om vi ser dem fra 200 m afstand på gaden eller helt tæt på. Alle andre farver vil blegne over en længere afstand.

 Ifølge Picasso var farven gul sat op mod sort en hæslig farve, nærmest galdegrøn blev den! Farven gul - sammen med hvid - var den sidste farve maleren J. M. W. Turner arbejdede med i sin sene alderdom, da han var ved at blive blind - og farven gul er da også den sidste farve mennesket er i stand til at opfatte inden blindhed. Gul er den farve der kommer nærmest lyset - næst efter hvid. I næsten alle kulturer repræsenterer farven gul solskin, glæde og varme. Gul er også solen og lysets farve, og den farve der kommer tættest på lyset, når vi taler maleri. Men gul er også farven på de mange skønne forårsblomster vi snart har overalt i forretninger og havecentre. Nogle elsker dem - andre elsker at hade dem. Påskeliljer, erantis mini-påskeliljer: de såkaldte téte-a-téte, primula og smørgule krokus, alle sammen står de der med deres påtrængende gule farver og byder sig til og lokker!

For nogle havemennesker er gule blomster nærmest bandlyste, på grund af den dominerende effekt de har på alle andre af havens vækster. Ja, gul er den mest lysende af alle spektrets farver. Det er den farve, der fanger vores opmærksomhed mere end nogen anden farve, så den kan da også være svær at arbejde med, selv i haven.

 I vores moderne menneskeskabte verden, er gul for mange farven på Kylling (Bamse og Kylling) Post It blokkene, eller ligefrem Tour de Frances vindertrøje, mens andre tænker smileys eller tegn på fare. For nogle er det farven på lykke og optimisme, kreativitet, solskin og forår. Men farven gul kan også have sine skjulte sider.

Forleden dag, på vej ind til Tangkrogen, i et af byens smukkeste lyskryds, nemlig krydset Oddervej/Kystvejen, ligger så pludselig Aarhus Bugten og lyser i forårssolen, med Marselisborg skoven til højre, Mols Bjerge langt ude i horisonten og Marinaen, kranerne og den nye havnefront længst til venstre i billedet! Sådan en dag med høj sol og blæst over vandet! Himlen knaldblå med store drivende kridhvide skyer, da bemærkede jeg, at vandet var grønt som smaragd! Når vi en sådan dag opfatter havet som værende grønt, skyldes det, at gule sandskorn hvirvles op, som igen reflekterer det gule sollys og blander sig med himlens blå farve, og derved bliver grønt! Et fænomen som man i malersproget kalder en optisk farveblanding. Ja, ingen tvivl om at farven GUL kan noget som ingen andre farver kan.

Blogger for Aarhus Onsdag!

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Århus Syd, hvor jeg nu er fast SYD-blogger, med et indlæg hver femte uge - om livet syd for Århus!

Mani i Marts
 Når man sådan rigtig fintænker over den brede vifte over manier der egentlig findes, som f.eks pyromania (at sætte ild til ting) trichotillomania (at dreje og dreje små totter hår indtil det falder af) erotomania (søge efter kærlighed alle de forkerte steder) og dromomania ( et uopsættelig ønske om at rejse og komme væk) ville jeg langt foretrække dromomania!

Vel ikke en helt u-ønskværdig mani, der dog alligevel har sine turn off's, som f.eks at ramme den angrebne på pengepungen!! Helt dromomania-agtigt ønskede jeg mig engang altid at forlade dette kolde, våde land for vinteren. Den klamme have og vindblæste gårdsplads. Væk afsted!

Var det ikke Henrik Nordbrandt der skrev    “Året har 16 måneder: November,  december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.” ? Der er noget om snakken, men denne, dengang så  u-lykkelige lyriker, boede da også i både Grækenland og Tyrkiet i vintermånederne. Jeg forstår ham så godt, blot er det ikke november der falder mig lang, det er januar, februar og marts, dem kan jeg godt undvære!

November er for mig fyldt med hyggelige gøremål: Her på Vilhelmsdal sælger vi Juletræer fra midt i november til Juleaften, og så afholder vi årets store Kunstudstilling, så her sker noget hver dag. Og så kommer Julen med gæster og fester, og det hele afsluttes med Nytårsaften, altid i selskab med gode naboer og venner!

Men så rammer januar, med udsigt til februar og marts! Det er her man kan behøve lidt hjælp - noget at glæde sig til og over, noget at se frem til, og helst ikke om alt for lang tid! Når man så, af mange indlysende årsager: arbejde, kurser, husdyr og gårdens almindelige vedligeholdelse, ikke har mulighed for at rejse i flere uger eller ligefrem måneder ad gangen, må man finde på noget andet!

Men er det ikke også ved at vende, alt det med lange og kolde vintermåneder? Ikke et ord om global opvarmning og den menneskeskabte stigning af drivhusgasser i atmosfæren, men har vi haft vinter i år? Er det ikke marts nu og står Påskeliljerne ikke allerede på spring  i haverne? Vi har fluer i anretterkøkkenet og i går kom katten hjem med en flåt i skíndpelsen! Udenfor vinduerne sidder skovduerne allerede to og to på bøgens grene og det lille rådyr, som holder til her på gården, er allerede i gang med at jage lammene fra sidste kuld bort! Lærken har vi hørt længe og snart skal havemøblerne frem! Eller blev de overhovedet stillet ind sidste år? Efter en sommer der bare blev ved og ved, var der jo ikke rigtig nogen grund til at stille dem ind, man blev da gerne hængende ude så længe som muligt og i år har der allerede været flere gange, hvor man sagtens kunne snuppe sin kaffe, siddende på bænken ved husmuren i den lune eftermiddagssol.

I en sådan stund får tankerne let vinger på en rejse mod forårets lys og de mange hyggelige gøremål, som venter i haven. Nej, vi rejser ikke væk, her venter klargøring af haven, højbedene og drivhuset. Skal vi forsætte med de samme planter eller lade nye komme til? Skal man pleje en lille anthomania (besættelse af blomster)?  Alt sammen endnu kun tanker og drømme, hvor i fremtiden er gemt!

Kilde: The List of Manias, fra The Phrontistery Page