mandag den 29. maj 2017

Hvad blomstrer i maj?

Når Syrenerne blomstrer
Når Gyvelen blomstrer!

fredag den 19. maj 2017

Vandretur på Gyllingnæs


Vandretur rundt om Gyllingnæs
med en veninde. Vi parkerede bilen på den lille p-plads lige hvor den nye, flotte allé starter, og tog derefter turen på knap 6 km ned til skoven, forbi Smedehuset, ned til stranden og en lille afstikker hen forbi Fiskerhuset, inden vi tog den samme vej tilbage. Vi kunne også have gået videre ad stranden hen til Vadegrund og Mantelenvej, men så var turen blevet til en 12 km tur, og det synes vi ikke vores ben var klar til den dag!
Flere af skovvejene er kantet af store, tætte flokke af Ramsløg, der blomstrer smukt i maj!

Et kig ind til Godset Gyllingnæs, som er en del af 'De 5 Gårde'. Her er ingen adgang, ligesom der ikke er adgang til flere andre veje herinde i skoven. Dette er diskret og fint markeret med Privat Skilte. Her må kun færdes til fods eller på cykel.

torsdag den 18. maj 2017

Fjorten dage i Maj

Fjorten dage i maj! Det er sådan cirka lige præcis så lang tid vi har glæde af Alléen når den blomstrer! Lige nu er farverne falmet til en grålig/rosa tone, og der ligger ligeså mange kronblade i hjulsporene som der sidder tilbage i træerne. Regn og blæst har også gjort deres, men smukt er det stadig, og vores Bed & Breakfast gæster samt gæsterne til Konfirmationen på lørdag vil også få noget at glæde sig over!