mandag den 26. juli 2010
Forundring Fryder!
Så har jeg igen vand i haven! Selvom vi har en større sø bag gårdens bygninger har jeg dog savnet vand i den lille gårdhave
tæt på huset. En vandkumme - faktisk en plantekumme - fra Spedalsø i Horsens, er blevet placeret ca. midt i gårdhaven,
så den kan ses fra alle siddepladser. Og det er jo lige dét, der er meningen med vand i haven!
Det skal helst være fuldt synligt og gerne centralt placeret, for vand drager og lokker og indbyder til iagttagelse og næsten
meditativ fordybelse!
Selv et nok så lille vandspejl kan blive til stor glæde og underholdning. I blæsevejr står vandet og glitrer og sitrer, og i vindstille
spejler det nok så smukt himlen, skyer og træer. Guldsmede, frøer og småinsekter har allerede fundet herhen, som denne
lille frø der tog en lur på et Nøkkeroseblad. (nederst til venstre) (Kummen er senere blevet patineret kobbergrøn)
Nu har jeg igen en spejldam, dog ikke helt som denne fra mit haveprojekt på Gyllingnæs. Men vand skal der være plads til!
fredag den 23. juli 2010
Lewisia Cotyledon
tirsdag den 20. juli 2010
Tegne Workshop på Vilhelmsdal
Weekendens Tegne Workshop gik rigtig godt, med flot vejr og glade, engagerede kursister. Her fra søndagens projekt
Japansk Vindtegning. En anderledes tegneform, hvor udøveren tegner med sort kridt fæstnet til meget lange hasselgrene,
hvilket giver karakteristiske vibrerende og repetitive streger, der sætter udøveren fri til at lade værket tage over og
fremmer en langt mere levende og vibrerende streg. Læs mere og se flere foto's på min blog om Kunst, Kurser og Udstillinger.
fredag den 16. juli 2010
tirsdag den 13. juli 2010
søndag den 11. juli 2010
Farven Gul
Inden stokroserne blomstrer får den lille gule stol lov at lyse op her – farver skal der til foran alt det sorte og grønne.
Vidste du, at farven gul er den eneste farve uden dybde? Farven gul vil altid træde frem og synes lige intens om man ser den
på stor afstand eller tæt på. Farven gul var den sidste farve maleren J. M. W. Turner arbejdede med i sin sene alderdom
og farven gul er den sidste farve mennesket er i stand til at opfatte inden blindhed.
onsdag den 7. juli 2010
mandag den 5. juli 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)