onsdag den 30. april 2014

Lyserøde Skyer i Maj

I år sprang Kirsebær Alleen ud d. 26. - 28. april. Meget tidligere end de seneste år, hvilket gør det svært at planlægge vores årlige Hanami - blomsterfesten - hvor venner af huset, tidligere og kommende kursister - kan komme og male under de lyserøde skyer . . .
I år er det søndag d. 11. maj kl. 14 - 18. vi håber blomsterne holder så længe :-)

Et af de store træer, plantet i starten af tresserne, 80 cm i omkreds, har været gået ud siden sidste år. I år var det helt tydeligt der ikke var mere liv i træet, det stod sort og bart som et spøgelsestræ mod alt det grønne. Så vi måtte i gang med motorsaven. Vi planlægger dog at genplante og plante flere træer i Alléen, der også har et par huller hist og her.


fredag den 25. april 2014

LivingPlus












En ny blog er tilføjet min blogroll i dag. LivingPlus i Charlottenlund er bestemt værd at følge, her handler det om ægte passion, for livsstil, boligindretning, gode råvarer fra egen have og meget, meget mere: Læs videre her ann-livpassionfritid.blogspot

onsdag den 23. april 2014

Det Lysner i Gårdhaven!

Det lysner i Gårdhaven når Kirsebærtræet springer ud! Det er utroligt som sådan et træ kan lyse op, med alle sine hvide blomster står det som en stor og strålende lysekrone og giver nyt liv og lys til den forholdsvis mørke Gårdhave. Her er kun sol i knap 4 timer om dagen, og lidt om aftenen når det er højsommer, så det er en stor fornøjelse når det gamle træ springer ud. For ikke at tale om de mange, mange søde og sol-sorte kirsebær vi venter på!

onsdag den 9. april 2014

Påskeudstillingen 2014

STOR UDSTILLING AF SKULPTUR · LAND ART · PILEFLET · MALERI · GRAFIK
Maler og Grafiker Elin Neumann · Pilefletter og Land Art kunstner Bent Vinkler · Billedhugger Henning Elving

Her er udstilling i  Pejse Salen og åben for publikum i Skulpturparken.

TORSDAG DEN 17. APRIL - MANDAG DEN 21. APRIL begge dage incl. Åben alle dage kl. 10 - 17
VILHELMSDAL, TISETVEJ 117, 8340 MALLING