tirsdag den 26. april 2016

Hanami i Malling



Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Hanami i Malling.

Instagrammerne er først nu ved at regne det ud, bloggerne har vidst det i årevis og gartnerne  på Bispebjerg Kirkegård i Kbhv. har vidst det længe! Meget længe forlyder det! Hanami Festival (花見 bogst. se på blomster) er kommet til Danmark og er ved at udvikle sig til en folkefest!

Traditionen for Hanami er japansk,  en tradition hvor man aktivt nyder blomster, hvilket næsten altid vil sige kirsebærblomster som på japansk kaldes Sakura. Fra slutningen af marts til begyndelsen af maj blomstrer kirsebærtræerne over hele Japan, og her  har de ovenikøbet på nyhedsfronten og social media en blomstringsudsigt (桜前線, Sakura-Zensen, kirsebærblomst-udsigt, der bliver fulgt nøje af dem, der planlægger Hanami, da blomstringen kun varer et par uger.

I nutidens Japan fejres Hanami primært som en fest under kirsebærtræerne. Simpelthen som en stor, offentlig folkefest, et rigtig Have Party hvor der bliver drukket både grøn te  og Japansk risbrændevin!

Denne praksis med Hanami er mange hundrede år gammel. Startede i det 8. århundrede, hvor det henviste til 'visning af ume', eller blommetræ. Det senere Hanami blev synonymt med 'sakura' - kirsebærtræ - eller blomst - og blomstring hos kirsebærtræer blev brugt til at forudsige næste års høst. Hanami var en tid hvor man udførte yndefulde ritualer der bl.a. markerede starten på plantesæsonen. Disse ritualer endte med en fest under kirsebærtræer, og dette har varet lige til i dag. Fra slutningen af marts, er daglige prognoser m.h.t. blomstringstidspunktet en ligeså vigtig del af nyhedsstrømmen som TV Avisen! Familier, kolleger og venner er afhængige af disse forudsigelser så de hurtigt kan organisere Hanami Party når kirsebærtræerne begynder at blomstre lokalt.

Parker som Tokyos berømte Ueno Park bliver overfyldt med picnickers, og larmen natten over er tæt på at ligne en Festival! Sådan har det også udviklet sig i Danmark, i Hovedstaden, hvor Langelinie Park nu på 8. år afholder det stort anlagte Sakura Festival i samarbejde med Den Japanske Ambassade. 

I Aarhus er man også godt med, i Mindeparken ved Marselisborg Slot er der den skønneste  Kirsebærlund af 50 forskellige arter af Kirsebærtræer, så blomstringen  strækker sig over en forholdsvis lang periode; ihvertfald sammenlignet med Bispebjerg Kirkegård, hvor blomstringen er slut sidst i april.

Der har vi en klokkeklar fordel både dér og her på Gården: Vores Kirsebær træer er af sorten Kanzan, som er sentblomstrende. Først i starten af maj springer de ud, og står i fuldt flor i midten af maj, hvor temperaturerne også er kommet så højt op, at man rent praktisk kan opholde sig ude, feste, male, fotografere eller  bare nyde den flotte blomstring, hvad der nok kan være vanskeligt på Bispebjerg i aprils regn, rusk og  lunefulde vinde!

Ligesom de i Japan fejrer Hanami vil vi igen her på Vilhelmsdal fejre Kirsebær Alléens fantastiske blomstring søndag den 15. maj! Her kan billedkunstnere, akvarelmalere og fotografer få en rigtig smuk oplevelse, hvis du er interesseret i at fange øjeblikket og den korte stund Kirsebærtræerne blomstrer! Instagrammere og bloggere også velkomne!  Vi starter kl 13 og holder åben til kl. 17. 
Se mere her: Kunstkurser 2016


fredag den 22. april 2016

Forårsklar!

Så er bedene gjort forårsklar! Jordbærplanterne flyttet og alle roser er gravet op og sat i krukker. Slut med roser med rust og ingen blade, og slut med jordbær med snegle. Nu skal der blomster og squash i bedene!

onsdag den 16. marts 2016

Dyr i Deroute


Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Dyrelivet og hvad deraf følger.

Så kom marts og den første rigtige forårsmorgen med fuglesang, fasan fanfare og fem flotte dyr lige udenfor terrassedøren. Skynder mig at hente mit kamera og knipser løs fra trappen mens den fine lille flok bevæger sig fra engen op til stendyssen og videre op på skovstien. De så mig godt, men vidste også at her på matriklen bliver der ikke skudt med skarpt. Jeg fik 18 'skud' af de fem flotte dyr. 

Tilbage i januar var græsset også grønt, de store skovbregner endnu ikke væltet og fuglene sang allerede i hækken! Hvor længe mon det kan vare tænkte jeg dengang? Ikke længe sagde vejret.dk! Nu går det mod sne og frost og og bidende blæst! Så får vi se om dyrene samler sig og går i spring, det havde vi ikke set endnu i denne alt for milde vinter. Aller højst 3 evt. 4 dyr sammen, mod de forrige vintres store flokke på op til 12-15 rådyr i et spring. Men når dyrene har det godt, og har rigeligt med føde der hvor de går så behøver de ikke flytte sig, Ingen grund til at afsøge store områder for spiseligt og bruge energi på det, når der er føde lige der hvor man står. Og hvis dyrene ikke flytter sig, ser man dem ikke!

Og hvad spiser så de dyr? Hvad spiser disse hvidrumpede rådyr? Jamen de spiser følgende: Egetræer, Roser, Dahlia, Rhododendron, Gyldenris, Roser og Bellis! Fyrretræer, Grantræer, Juletræer og Sassafras! Troldnød, Glat Sumac, Japansk Honeysuckle, Roser og Præriegræs. Brombær, Blåbær, Hyldebær og Bøg. Halvgræsser og Helgræsser og Hundegræs! Og mine Roser!

Jeg har prøvet alt hvad der anbefales at prøve, men intet hjælper, ihvertfald kun i kort tid. Fåreuld, menneskehår i små stofposer, stanniolvifter, hjortetaksolie og æggeblommer rørt op i vand. Især de to sidste ting var slemme. Dyrene vænnede sig til stanken, det gjorde jeg ikke. Har faktisk sløjfet rosenbedet, det med de 25 Ingrid Bergmann rosenplanter, som kun tog sig godt ud det første år. Nu bliver de flyttet i gårdhave og drivhus og andre for dyr ufremkommelige steder. Så kan de lære det! Vi vil jo gerne se på dyrene, de må bare ikke æde roser, vel?

Forresten så var der et enkelt trick der hjalp! Jeg havde jo hørt omtale af at ophængning af CD'er kunne virke afskrækkende på rådyr, men det er da bare for grimt, så jeg fandt på, at hænge Disco Serpentiner op i stedet! Disco Serpentiner er i sagens natur sølvfarvede med regnbueglans og en overflade som en disco kugle. De glimter og blinker og bevæger sig festligt for selv den mindste brise. Vi bruger dem på slyngrosen 'Lykkefund' som ellers vil blive gnavet helt ned. Festligt ser det ud og dyrene danser væk i en vis fart!

Så er der mosegrisene! Dem kan vi ikke gøre noget ved. Vi har prøvet alt, fælder, sildelage . . . you name it. En gammel ven har dog fortalt mig, at han under et besøg i Thailand fik serveret grillet mosegris og at det smagte ganske fremragende! Hvis det koncept rammer Aarhus skal alle byens hippeste kokke være velkommen til jagt på mosegris her på gården!! Sådan en rigtig tramp-en-mosegris-dag! Det bliver en fest!

Jeg foreslår tilbehør af syltede grankogler på en bund af fermenteret havtorn. Forretten kan være delikate let dampede Dunhammerskud med et drys lakridspulver, Dunhammere har vi nemlig også for mange af.



tirsdag den 8. marts 2016

Ny formand for Beder-Malling socialdemokratiske forening.


Bent Lynge har efter 13 års fremragende indsats besluttet at stoppe som formand for Beder-Malling socialdemokratiske forening. 
Lasse Langfeldt​ overtog posten som formand den 3. marts 2016,  .og er nu parat til at føre fanen videre! Generalforsamlingen blev afholdt her på Vilhelmsdal

torsdag den 18. februar 2016

Dunhammer Aften

Selvom jeg ikke er tilhænger af DUNHAMMER kan jeg godt nyde skønheden ved sådan et syn der mødes os hver aften ved solnedgang. 

Aftensolen der farver de høje, halvvisne dunhammer planter gyldne mod den mørkeblå is. Som en af mine Facebook venner skrev på samme foto på min FB profil: "jeg troede først at en stor flok flamingoer var landet på jeres sø"  :-)

søndag den 14. februar 2016

Spejlblank

Meget kan man sige om vejret, men der er altså nogle helt fantastiske solnedgange i denne tid med koldt, klart og stille vejr!

lørdag den 13. februar 2016

Vandstand 2016

Sjældent har vandstanden været så høj som i år. Ikke i de 8 år vi efterhånden har boet her på gården har vi aldrig haft vand helt op på stien rundt om søen. Det er her nu og det gør ikke spor!
Jo større søen er, jo bedre! Den høje vandstand vil forhåbentlig betyde færre dunhammer og færre vandplanter i det hele taget, hvilket er lig med større vandspejl!

Søen her er uden tilløbende vand og uden afløb, så her sker der jævnligt det, at den tørrer ud, og en sø uden vand er altså ikke så køn som een med! Vi har prøvet en hel sommer hvor der kun var et mudderhul tilbage og det var ikke det store tilløbsstykke når jeg f.eks. afholdt akvarel workshops.

Så vi glæder os over den høje vandstand og endda også over en vejrudsigt der lover mere regn!
Bare kom an!!

fredag den 12. februar 2016

Fugle på søen

Aldrig har vandet stået så højt i søen som det gør denne vinter! Dele af stien er oversvømmet og hvor der før var en brink med forskellig pileflet er der nu også høj søgang! De svømmefugle som hvert år bygger rede her er allerede ankommet, og især blishønsene laver en masse larm og prøver at skræmme ny ankomne væk fra de bedste redepladser. Her er i dag 8 vildænder, et par Lille Lappedykker og to hold blishøns. Åbenbart et hold blishøns for meget!

tirsdag den 2. februar 2016

Vildkattens Historie




Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Vildkatten Vimse og Dansk Dyreværn Århus.

Vildkatten boede allerede her på gården da vi flyttede ind. Holdt sandsynligvis til i laden og oppe på nabogårdens høloft. Vild var den og ikke til at komme i nærheden af. Først da vinteren kom, så vi rigtigt hvor svært den havde det, da den radmager og rystende stod og huggede det tørre brød i sig, jeg havde lagt ud til fuglene.
Det gjorde ondt helt ind i sjælen den dag den dukkede op, humpende på tre ben, det ene ben trukket op under sig, jeg måtte have fat i kikkerten for at se hvad der var hændt, og der sad den i sne og slud og havde mistet fire tæer på det ene bagben, kunne ikke holde balancen og faldt om på siden i den kolde sne, når den prøvede at klø sig bag øret.

Jeg kaldte og lokkede, lagde tørfoder ud, ringede endda til Fack for at få nogen til at komme og aflive det sølle kræ, men det krævede at man kunne udpege stedet hvor den opholdt sig, og det var ikke muligt.

Indimellem forsvandt den, og vi så den ikke i flere uger, men den dukkede altid op igen, og blev efterhånden dygtig til at støtte på den sårede pote. Tørfoder blev lagt ud og spist bag muren i absolut stilhed. Aldrig havde jeg hørt et miav fra den, så det kom helt bag på mig hvad der skete en smuk dag i maj.

Den dag var katten som forandret! Den løb mig miavende i møde inde i laden og ville helt klart i kontakt!  Løb pludselig rundt om mine ben, jeg fik lov at røre den og kunne mærke den var gravid - meget gravid! Tilsyneladende havde den besluttet at søge kontakt for at få hjælp, efter at have fattet tillid til mig efter alle disse måneder. Jeg fik hurtigt skaffet en papkasse med tæpper og katten sprang derop og accepterede tilsyneladende kassen. Men i løbet af aftenen listede vores egen gamle hankat over og skræmte Vildkatten væk, og det midt i forberedelserne til en fødsel!

Dagen efter dukkede den heldigvis op igen, tynd og med tydelige dievorter - og meget sulten! En halv dåse kattemad blev sat til livs i en fart og så afsted igen! Killingerne måtte være anbragt andetsteds, i fred for vor gamle hankat.

Anyway - efter 8 ugers moslen frem og tilbage over grusvej, mark og eng, førte vildkatten stolt 3 fine killinger hjem i laden den dag hun syntes vi skulle overtage fodringen! Det gjorde vi så, men med skumle bagtanker! Vi havde nemlig lavet en aftale med Dansk Dyreværn, Aarhus!  De kom og satte fælder op til hele kattefamilien. 

Men selvfølgelig ikke uden dramatik! Først var der alt hurlumhejet med at fange killingerne og de mange ture over i laden nat og dag for at se om de var gået i fælden. Endelig, efter flere dage, var alle fire indfanget og indleveret.
Resultatet blev, at vi fik  aflivet 2 af killingerne, beholdt den tredie, samt fået Vildkat og Killing steriliseret, øretatoveret, vaccineret, ormekureret og genudsat her hos os! 

Så skulle alt jo være godt. Næste dag kommer katten hjem, med et stort operations ar på maven. Mette Birkegaard fra Dansk Dyreværn kører igen, killingen spurter ind og gemmer sig i laden men Vildkatten løber ikke efter som man kunne forvente! 
Næh, ganske overraskende, efter dyrlægebesøg og uvant biltur hvor en normal kat skyndsomt ville forføje sig i en krog, gjorde den lille hunkat noget ganske andet: Den stirrede intenst på mig, lagde sig pludselig ned, rullede rundt og slog det ene bagben i vejret og viste mig sin mave, hvor en stor mørkerød indvold var på vej ud af såret, der var sprunget op!! 

Jeg fik, noget rystet, ringet til de dygtige Dyreværns folk og Mette fra DV kom snart hastende tilbage og fik hentet katten, som jeg i mellemtiden havde fået lokket ind i en transportkasse med lidt tun. Senere fik jeg oplyst, at katten ville være død, hvis der var gået bare en halv time mere! Historien endte dog godt, Vimse blev fixet og vi beholdt den ene killing, de er begge i god stand og bor i dag i stuehuset - takket være Vimses heltinde Mette Birkegaard Hansen fra Dansk Dyreværn! DV gør en stor og uvurderlg indsats for dyr i nød, husk det hvis i har vilde katte gående i området - der er hjælp at hente!

mandag den 25. januar 2016

Vildt

Dagen efter Nytår var græsset stadig grønt, de store skovbregner var endnu ikke væltet  og fuglene sang i hækken! Hvor længe mon det kan vare tænkte jeg? Ikke længe sagde vejret.dk! Nu går det mod sne og frost og og bidende blæst! Så får vi se om dyrene samler sig og går i spring, det havde vi ikke set endnu i denne alt for milde vinter. Aller højst 3 evt. 4 dyr sammen, mod de forrige vintres store flokke på op til 12-15 rådyr i et spring. Men dyrene havde det for godt, de havde føde der hvor de går og behøver ikke flytte sig. Ingen grund til at afsøge store områder for spiseligt, når det ikke er nødvendigt. 

Nu har tingene dog ændret sig, hård frost og masser af sne har fået dyrene til at flytte sig, og jægere har travlt landet over med at få skudt sig et dyr inden jagten er slut her inden længe. Vi har også haft besøg af vores ven jægeren, der afleverede dette flotte dyr- Partering står manden i huset dog for! :-)