lørdag den 13. februar 2016

Vandstand 2016

Sjældent har vandstanden været så høj som i år. Ikke i de 8 år vi efterhånden har boet her på gården har vi aldrig haft vand helt op på stien rundt om søen. Det er her nu og det gør ikke spor!
Jo større søen er, jo bedre! Den høje vandstand vil forhåbentlig betyde færre dunhammer og færre vandplanter i det hele taget, hvilket er lig med større vandspejl!

Søen her er uden tilløbende vand og uden afløb, så her sker der jævnligt det, at den tørrer ud, og en sø uden vand er altså ikke så køn som een med! Vi har prøvet en hel sommer hvor der kun var et mudderhul tilbage og det var ikke det store tilløbsstykke når jeg f.eks. afholdt akvarel workshops.

Så vi glæder os over den høje vandstand og endda også over en vejrudsigt der lover mere regn!
Bare kom an!!

fredag den 12. februar 2016

Fugle på søen

Aldrig har vandet stået så højt i søen som det gør denne vinter! Dele af stien er oversvømmet og hvor der før var en brink med forskellig pileflet er der nu også høj søgang! De svømmefugle som hvert år bygger rede her er allerede ankommet, og især blishønsene laver en masse larm og prøver at skræmme ny ankomne væk fra de bedste redepladser. Her er i dag 8 vildænder, et par Lille Lappedykker og to hold blishøns. Åbenbart et hold blishøns for meget!

tirsdag den 2. februar 2016

Vildkattens Historie




Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Vildkatten Vimse og Dansk Dyreværn Århus.

Vildkatten boede allerede her på gården da vi flyttede ind. Holdt sandsynligvis til i laden og oppe på nabogårdens høloft. Vild var den og ikke til at komme i nærheden af. Først da vinteren kom, så vi rigtigt hvor svært den havde det, da den radmager og rystende stod og huggede det tørre brød i sig, jeg havde lagt ud til fuglene.
Det gjorde ondt helt ind i sjælen den dag den dukkede op, humpende på tre ben, det ene ben trukket op under sig, jeg måtte have fat i kikkerten for at se hvad der var hændt, og der sad den i sne og slud og havde mistet fire tæer på det ene bagben, kunne ikke holde balancen og faldt om på siden i den kolde sne, når den prøvede at klø sig bag øret.

Jeg kaldte og lokkede, lagde tørfoder ud, ringede endda til Fack for at få nogen til at komme og aflive det sølle kræ, men det krævede at man kunne udpege stedet hvor den opholdt sig, og det var ikke muligt.

Indimellem forsvandt den, og vi så den ikke i flere uger, men den dukkede altid op igen, og blev efterhånden dygtig til at støtte på den sårede pote. Tørfoder blev lagt ud og spist bag muren i absolut stilhed. Aldrig havde jeg hørt et miav fra den, så det kom helt bag på mig hvad der skete en smuk dag i maj.

Den dag var katten som forandret! Den løb mig miavende i møde inde i laden og ville helt klart i kontakt!  Løb pludselig rundt om mine ben, jeg fik lov at røre den og kunne mærke den var gravid - meget gravid! Tilsyneladende havde den besluttet at søge kontakt for at få hjælp, efter at have fattet tillid til mig efter alle disse måneder. Jeg fik hurtigt skaffet en papkasse med tæpper og katten sprang derop og accepterede tilsyneladende kassen. Men i løbet af aftenen listede vores egen gamle hankat over og skræmte Vildkatten væk, og det midt i forberedelserne til en fødsel!

Dagen efter dukkede den heldigvis op igen, tynd og med tydelige dievorter - og meget sulten! En halv dåse kattemad blev sat til livs i en fart og så afsted igen! Killingerne måtte være anbragt andetsteds, i fred for vor gamle hankat.

Anyway - efter 8 ugers moslen frem og tilbage over grusvej, mark og eng, førte vildkatten stolt 3 fine killinger hjem i laden den dag hun syntes vi skulle overtage fodringen! Det gjorde vi så, men med skumle bagtanker! Vi havde nemlig lavet en aftale med Dansk Dyreværn, Aarhus!  De kom og satte fælder op til hele kattefamilien. 

Men selvfølgelig ikke uden dramatik! Først var der alt hurlumhejet med at fange killingerne og de mange ture over i laden nat og dag for at se om de var gået i fælden. Endelig, efter flere dage, var alle fire indfanget og indleveret.
Resultatet blev, at vi fik  aflivet 2 af killingerne, beholdt den tredie, samt fået Vildkat og Killing steriliseret, øretatoveret, vaccineret, ormekureret og genudsat her hos os! 

Så skulle alt jo være godt. Næste dag kommer katten hjem, med et stort operations ar på maven. Mette Birkegaard fra Dansk Dyreværn kører igen, killingen spurter ind og gemmer sig i laden men Vildkatten løber ikke efter som man kunne forvente! 
Næh, ganske overraskende, efter dyrlægebesøg og uvant biltur hvor en normal kat skyndsomt ville forføje sig i en krog, gjorde den lille hunkat noget ganske andet: Den stirrede intenst på mig, lagde sig pludselig ned, rullede rundt og slog det ene bagben i vejret og viste mig sin mave, hvor en stor mørkerød indvold var på vej ud af såret, der var sprunget op!! 

Jeg fik, noget rystet, ringet til de dygtige Dyreværns folk og Mette fra DV kom snart hastende tilbage og fik hentet katten, som jeg i mellemtiden havde fået lokket ind i en transportkasse med lidt tun. Senere fik jeg oplyst, at katten ville være død, hvis der var gået bare en halv time mere! Historien endte dog godt, Vimse blev fixet og vi beholdt den ene killing, de er begge i god stand og bor i dag i stuehuset - takket være Vimses heltinde Mette Birkegaard Hansen fra Dansk Dyreværn! DV gør en stor og uvurderlg indsats for dyr i nød, husk det hvis i har vilde katte gående i området - der er hjælp at hente!

mandag den 25. januar 2016

Vildt

Dagen efter Nytår var græsset stadig grønt, de store skovbregner var endnu ikke væltet  og fuglene sang i hækken! Hvor længe mon det kan vare tænkte jeg? Ikke længe sagde vejret.dk! Nu går det mod sne og frost og og bidende blæst! Så får vi se om dyrene samler sig og går i spring, det havde vi ikke set endnu i denne alt for milde vinter. Aller højst 3 evt. 4 dyr sammen, mod de forrige vintres store flokke på op til 12-15 rådyr i et spring. Men dyrene havde det for godt, de havde føde der hvor de går og behøver ikke flytte sig. Ingen grund til at afsøge store områder for spiseligt, når det ikke er nødvendigt. 

Nu har tingene dog ændret sig, hård frost og masser af sne har fået dyrene til at flytte sig, og jægere har travlt landet over med at få skudt sig et dyr inden jagten er slut her inden længe. Vi har også haft besøg af vores ven jægeren, der afleverede dette flotte dyr- Partering står manden i huset dog for! :-) 


søndag den 3. januar 2016

Godt Nytår 2016

Dagen efter Nytår og græsset er stadig grønt! De store skovbregner er endnu ikke væltet efter frost og fuglene synger i hækken! Hvor længe mon det kan vare? Ikke længe siger Vejret.dk. Nu går det mod sne og frost og og bidende blæst! Så må vi se om dyrene samler sig og går i spring, det har vi ikke set endnu i denne vinter, som har været alt for mild. Forleden havde vi et lille pindsvin gående rundt herude på gårdspladsen. Det virkede nok så fornøjet, smaskede og skubbede ting til side og fik fat i en regnorm hist og en snegl pist. Men få dage efter fandt jeg den store unge død henne ved gavlen. Måske kulde eller sygdom eller sult? Den virkede frisk nok nogle få dage før, så jeg ved det ikke, men der er rigtig mange der skriver og taler om mange døde pindsvin i haverne i disse år? Vi har ikke nogen former for plantegift i haven, så det kan det ikke være. Men fakta er, at vi aldrig har set så få dyr, rådyr og så få pindsvin som de seneste år.

mandag den 21. december 2015

Vindens Værk




Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Vind og Vejr - og Japansk Vindtegning
Japaneren begav sig ud på sletten en klar og blæsende morgen, og gik straks gik igang med arbejdet med at bygge en bambushytte. Hytten blev bygget som et lille rundt hus uden vinduer og så tilpas utæt at der var en god træk, når vinden rigtig fik fart på hen over højsletten. Forestil jer et meget stort fuglefoderhus!

Japaneren hentede nu en rulle papir, ca. 1 meter i bredden, som han rullede ud og derefter beklædte væggene med,  hele vejen rundt i den lille hyttte. Tilsidst anbragte han en bambusstok, ophængt centreret i en snor fra hyttens loft. Hver ende blev snittet af og i hvert hul skruede han nu et stykke blødt sort kridt. Stokken var så lang at begge kridt lige præcis berørte det udspændte papir på hyttens sider. Nu kunne værket begynde at tage form.

Allerede inden japaneren forlod hytten havde trækvinden taget fat, og bambusstokken begyndt sin yndefulde dans og hoppen hen over papirets bane!

I et helt døgn blæste vinden og den centreret ophængte stok, gjorde som en sådan vil opføre sig i stærk træk: Den drejede rundt og rundt, den dansede op og ned, den stod indimellem stille samme sted og sitrede eller hakkede pludselig frem og tilbage som en spættes hamren på et træ. Og kridtene for hver sin ende af stokken blev kortere og kortere efterhånden som vinden tegnede med dem, og brugte dem op.

 I én lang sort repeterende og rytmisk dans tegnede vinden sine landskaber, med bjerge og dale, med drivende skyer og forvredne træer, nogle steder sort og tæt, andre steder kun svage aftegn, prikker og punkter, afsat med naturens hånd, men hele tiden rytmisk, gentagende, og altid i vandret vandren.

Japaneren vendte tilbage da døgnet var omme, tog stokken ned, rullede papiret sammen i en rulle, og begav sig igen hjemad til sit hus. Der blev den flere meter lange tegning hængt op på væggen og landskabet viste sig for ham, som vinden havde beskrevet det. Ved selv at tilføje ganske lidt: to mennesker på vej op ad et bjerg, fuldendte han vindens værk.

Se det var jo næsten et eventyr, og alligevel ikke. Sagnet, for det er hvad det er, fandt jeg for en 15 - 20 år siden, langt ude i Cyber Space,  på en engelsksproget webside jeg forlængst har glemt eksistensen af og dermed navnet på. Teksten er derfor oversat og fortolket frit efter hukommelsen. Men i årenes løb har netop dette sagn været en stor inspirationskilde i mit arbejde med tegning og undervisning. Det poetiske i dette at fange vinden, lege med naturens kræfter og sætte dem ind i et kunstnerisk koncept er således ikke noget nyt i kunstens verden. Sagnet skulle været mange tusinde år gammelt, og kunstnere verden over har da også fortolket og parafraseret over vindtegning i århundreder.

Selv har jeg brugt sagnet omskrevet til tegning med 3 meter lange hasselstave, med kridt bundet på spidsen, eller  kviste dyppet i sort japansk tusch, som man derefter tegner/maler med, på store ark papir anbragt direkte på jorden. Ved at sætte hasselstaven i bevægelse, få den til at dirre, svinge og vibrere hen over papiret kan man opnå endda meget smukke, kalligfafiske virkninger med denne metode. Virkninger man aldrig ville kunne opnå med en almindelig kort pensel. 

I disse dage har vinden igen været på spil og her er også tilføjet nye detaljer til omgivelserne. To gamle træer har lagt sig ned og åbenbaret dybe huller i jorden. Deres kroner står som kalligrafiske streger op mod himlen i et filigran af linjer og knækkede streger. Vinden har udført endnu et værk!

onsdag den 9. december 2015

Ris a la Mande a la Polka Shot


Efter sådan en Koncert plejer vi at afholde en lille Musiker middag! Denne gang stod menuen på Dyreryg med Rosmarinkartofler, rødkålssalat og Fordrukne Svampe (champignoner i portvin) :-) - og sidst men ikke mindst: Ris a la Mande a la Polka Shot! Ikke nogen easy peasy dessert, men med lidt øvelse så går det . . .

tirsdag den 8. december 2015

Jorden Rundt på Vilhelmsdal


Søndag den 6. december spillede Aarhus Kvartetten 'Jorden Rundt' på Vilhelmsdal


De fire musikere tog publikum med på en musikalsk jordomrejse, der bød på viser, brasiliansk bossa, fransk vals, jazz, ungarnsk dansemusik og svensk folk og pop og amerikanske og engelske hits og ballader i ny fortolkning.

Besætningen er: To vokaler, akustisk guitar, saxofon, kontrabas og trommer.
Man kan opleve numre af Lisa Ekdahl, Antonio Carlos Jobim, Kinks , Vaya Con Dios, Jan Johansson, Van Morrison, Sidney Bizet, Otis Redding med flere.
Kvartetten består af: : Lisbeth Hviid, vokal, guitar, Henrik Møller, tenor- og sopran-sax, Søren H. Nielsen, bas og Fleming Bülow Poulsen, trommer og vokal.