fredag den 29. marts 2019

Vi er klar!

Så er det snart sommertid, havemøblerne er stillet frem og på søndag er urene også! Der er kommet fugle på søen, og tudser og frøer rører på sig når solen skinner på vandet. Her er foreløbig et par troldænder, et par blishøns, og indtil flere Lille Lappedykker. Der er også nogle gråænder, men de har endnu ikke bestemt sig for om de skal være her eller på en anden sø i nærheden. Nu skal vi bare have noget mere sol og lidt mindre vand, så skal det nok blive godt!

Glutenfri Pandekager der smager

  • 200 g fuldkornsrismel
  • 1,5 tsk.  sukker
  • 0,5 tsk.  salt
  • 0,25 tsk. kardemomme
  • 1 knsp vaniliepulver
  • 4,5 dl havremælk
  • 2 æg
  • 1 tsk citronolie
  • 1 spsk kokosolie eller smørbar blok


  • Bland alle tørre ingredienser
  • Tilsæt  havremælken og pisk det sammen. 
  • Tilsæt æg og citronolie og pisk det sammen. 
  • Smelt kokosolien på en pande og bland det i dejen under piskning.

    Bag pandekagerne som du plejer 1 - 2 min på hver side.
  • Husk at dække dem til undervejs. 
  • Klar til servering med det fyld du ønsker, fx. citronsaft & sukker eller en god marmelade.


    • Madpandekager:
    • 4 æg
    • 2 spsk.  rapsolie 
    • 100 g majsmel
    • 100 g fuldkornsrismel
    • 3 dl vand
    • 1 tsk. salt
    • 1 tsk.  merian eller andet krydderi
  • lørdag den 23. marts 2019

    Himlens Spejl

    Mit hidtil største haveprojekt er uden tvivl haven på Horskærvej midt på halvøen Gyllingnæs. Her er så utroligt fladt, og fra gårdspladsen kan man til alle sider se intet mindre end 3,7 km i lige linje. Har målt! En gave for en landskabsmaler må man sige. 
    Men, men.. . haven var, da vi flyttede ind, en lav og sumpet affære, ubrugelig græsplæne der stort set altid stod under vand, nogle sure æbletræer og ingen blomster.
    Jeg fik det gode firma Brolæggeren til at jævne det hele med jorden, lægge fliser på og lave en mindre, forsænket have med bede til grønsager ud mod marken. På selve gårdspladsen fik jeg en dygtig murer til at lave denne spejldam, 30 cm dyb, sort bund og et lille afløb, så man kan tømme den og rense den for alger ca en gang om måneden. Hvad er mere oplagt i sådan en zen-have, end Himlens Spejl? Det er himlen der fylder det hele her, hvor horisonten er så lav! Så fik vi fjernet nogle af fliserne, så der blev plads til nogle små og store, kvadratiske bede, til roser, træer og stenbedsplanter. men med spejldammen som omdrejningspunkt!
    Det eneste der mangler her, er bare en 'Uendelighedens Vej', forestil dig lige, at man tager en traktorplæneklipper, og kører i lige linie derudaf fra åbningen i hækken og ud til markskellet med træerne! Lige gennem kornmarken, men uha hvor markens ejer, landmanden, ville blive sur!!






    Som I kan se, ender haven ikke ved de lange bede med blomstrende buske, der er en flisebelagt sti og små afgrænsede bede (der faktisk lidt ligner gravsteder) hvor jeg havde krydderurter og grønsager, der hver sommer blev ædt af gnavere g rådyr.





    fredag den 22. marts 2019

    Fisk


    Fiskefrikadeller - igen en gluten- og mælkefri opskrift
    500 g lange og lyssej eller anden hvid fisk.
    1 løg (finthakket eller revet)
    75 g havreklid (eller brødkrumme eller mel)
    1 æg
    1-2 dl mælk - i dette tilfælde mandelmælk
    salt og peber
    smørbar blok og olie (til stegning)
    Tilbehør: aspargeskartofler og persillesovs
    Sådan laver du fiskefrikadeller
    1. Hak fiskekødet groft – brug en kniv, og derefter en håndmixer. 
    Rør fiskefarsen med 1 tsk salt og tilsæt løg og klid. Rør ægget i og tilsæt mælken lidt ad gangen. Krydr med peber og lad evt. farsen hvile ½ time i køleskab.
    2. Rør farsen igennem og tilsæt evt. lidt mere mælk. Form den til frikadeller og steg dem på en varm pande med smør og olie i 5-6 min. på 3 sider.

    Persillesovsen lavede jeg på CremeVegan og Smørbar Blok fra Naturli'!

    torsdag den 21. marts 2019

    Morgenmad a la Polkagris!


    100 % Antiinflammatorisk morgenmad eller mellemmåltid 
    Til to store glas:
    1 dl havregryn
    0,5 dl chiafrø
    To spsk kokosmel
    Lidt vaniljepulver
    2 dl mandelmælk 

    Det hele røres godt sammen og stilles på køl min 20 minutter.
    Her i lag med hindbær/chia marmelade. Jeg brugte Meyers Hindbærmarmelade, med Williamette hindbær, hibiscus og rosenblade - intet mindre! :-)
    Hindbær, kokossukker og chiafrø koges langsomt op ved lav varme. Koger 1 minut. 
    Køles af inden brug.
    Toppes evt. med lidt grofthakkede mandler

    søndag den 3. marts 2019

    Fastelavnsboller – gluten og mælkefrie!



    2,5 dl vand
    65 g smørbar blok
    85 g fuldkornsrismel
    55 g maizena
    1 spsk rørsukker
    en knsp salt
    4 æg

    Start med at blande rismel, maizena, sukker og salt i en skål.
    Kom vand og margarine i en sauterpande eller gryde (slip-let) og bring det i kog. 
    Tilsæt melblandingen til væsken på én gang, skru ned for varmen og rør med en træske. Når blandingen har samlet sig og slipper panden, tager du den fra varmen.
    Kom nu dejen i en røreskål og lad den køle i 5 min.
    Pisk æggene i et ad gangen, brug en elpisker med dejkroge.
    Pisk grundigt efter hvert æg. Den skal kunne stå selv, når den sættes på pladen.

    Sæt dejen med en våd spiseske 12 portioner på en bageplade med bagepapir.
    Bages i 30 min. ved 200°C.
    Du må IKKE åbne ovnen før de 30 m9inutter er gået da de ellers kan falde sammen! 
    Bollerne begynder først at vokse rigtigt efter ca. 20 min.
    Lad bollerne køle helt af, inden du flækker dem og putter glasur på.

    Jeg fyldte mine med Meyers Hindbær marmelade, 'flødeskum' af fed, pisket kokosmælk, og mørk smeltet chokolade! De blev bare lækre, lette og luftige!