mandag den 14. september 2015

Vand skal der til!

Man glemmer tit at Drivhuset også skal have vand, når det regner så meget som det gør for tiden! Men her var de to højbede blevet så knastørre at det tog henved halvanden time at få det hele ordentlig gennemvandet. Nu er planterne beskåret, ukrudtet fjernet, jorden revet, persillen er sået og de nye, små jordbærplanter der skal give os jordbær i juni næste år er i jorden. Her er stadig masser af tomater, gule og røde og flere på vej! Små mini auberginer, basilikum i metermål og fine små figner og måske 4 klaser med druer. Og et rigtig hyggeligt sted at opholde sig, selv når det igen står ned i stænger udenfor :-)

Ingen kommentarer: