fredag den 31. januar 2014

Ved Foderpladserne

Det er tid at tænke på fuglene. Efter en grøn vinter er det hele nu dækket af sne, og fuglene sidder hver morgen, allerede inden det bliver lyst, og venter ved foderpladsen. Her fodrer jeg mejser, solsorte, skovspurve, dompap, flagspætter, munke og skovduer. Også fasanerne kommer her for at spise. Rådyrene kommer kun når vinteren har varet længe, og det er småt med føde. Vi har ikke set dem ved foderbrættet endnu i år.










Jeg hænger også mejsekugler op, i et metalrør - og UDEN NET!!! Vores kat kom engang hjem med en halvdød musvit. Omkring det ene tændstikben hang en mejsekugle i grønt net. Benet var blodigt.
Jeg glemmer det aldrig, man kunne sagtens se hele scenariet for sig: fuglen har fået benet viklet ind i det grønne plastic net, så står den der med sin fangekugle om benet da katten dukker op . . .
Jeg har altid fjernet nettene siden dengang. Eller købt kugler uden net. Og nu skal jeg ud at fodre!!

mandag den 13. januar 2014

Forårs Forberedelser

Søndag d. 12. januar havde vi den første Forårsdag i Drivhuset, med kaffe, kager og lys i stager! Først havde vi tilbragt en time eller to i haven, med helt usædvanlige gøremål for årstiden: Lasse gik rundt med Buskrydder og Gasbrænder for at fjerne alt det tidlige ukrudt, og jeg fik samlet grene og kviste op fra græsplænen, og luget i bedene ved Hønsehuset! Forårssysler, men ikke desto mindre nødvendigt! Fuglene sang og solen varmede! Lathyrus Stauden på hjørnet af Hønsehuset havde skudt 15 cm lange skud, og var klar til at kravle opad mod lyset . . .
Lykke Kløver til overvintring i Drivhuset. Masser af små, fine lyserøde knopper på vej!
Tulipanerne er også klar til at skyde i vejret.


Tre små Sommerfuglebuske - håber de overlever vinteren.

onsdag den 1. januar 2014

Ænder på Søen

Lokke Ænderne kom på søen i dag,  den 1. januar 2014. Nu må vi se om de kan lokke nogle rigtige gråænder til! Hvis ikke gør det heller ikke noget, de er faktisk ganske smukke og virkelighedstro, de to fætre hér!