tirsdag den 9. juni 2009

Vildkattens Historie

Photobucket
Det er vist første gang jeg skriver om Vildkatten, skønt den egentlig har 'fyldt' ret meget ved flere lejligheder. Vildkatten
har haft et hårdt liv indtil videre. Sidste vinter begyndte den for alvor at 'flytte ind', da den havde fået en skade på det ene
bagben og kun vanskeligt kunne klare sig i frost og sne og overnatninger i den iskolde lade.

Photobucket
Indimellem forsvandt den, og vi så den ikke i flere uger. Hver gang troede jeg at nu var det sket: den var bukket under
for sygdomme eller kørt ned eller taget af ræven/en jæger. Men hver gang er den dukket op igen, stadig lige radmager og sky.
Vi har fodret den i laden når vi har set den, og efter dens ulykke med bagbenet har jeg fodret den hver dag, så vidt muligt.

Det har altid været umuligt at komme på tæt hold af denne kat, så det kom helt bag på mig hvad der skete den 20. maj i år!
En dag jeg kom over med madskålen var katten som forandret! Den løb mig miavende i møde og ville helt klart i kontakt!
Det viste sig ret hurtigt at katten, som vi altid har troet var en hankat, for det første var en hun - og meget gravid!

Tilsyneladende har den besluttet at søge kontakt for at få hjælp, for hvorfor skulle den ellers pludselig være tam?
Jeg fik hurtigt skaffet en papkasse med tæpper og katten sprang derop og accepterede tilsyneladende kassen. Men i løbet af
aftenen listede vores egen gamle hankat over og skræmte Vildkatten væk, og det midt i forberedelserne til en fødsel, for dagen
efter dukkede hun op igen, tynd og med tydelige dievorter - og meget sulten!

En halv dåse kattemad blev sat til livs i en fart og så afsted igen! Nu er spørgsmålet bare hvor killingerne er gemt?
Det er ikke muligt at følge efter katten, for hun forsvinder ud over markerne i skov og krat. Men dukker stadig op her hver dag,
og er ligefrem begyndt at komme ind i køkkenet og få sin mad! Godtnok til den gamle hankats store, knurrende ærgelse!
Nu må vi se hvordan det går. Om hun kommer en dag og præsenterer sine killinger eller de forsvinder i naturen u-orden . . .

3 kommentarer:

Doug sagde ...

I love tabbies. Don't tell Barq ;-)

Madame sagde ...

Det var synd, at hun blev jaget væk - det havde været en dejlig oplevelse for jer at se killingerne vokse op. Jeg håber hun kommer med dem en dag. Hvor er det dejligt, at du kan fodre hende nu, og at hun kommer hver dag! Vi havde jo glæden ved, at vores Miss Mis kom ind i vores liv, da hun var gravid, og hun fødte tre unger i en papkasse i badeværelset.
Jeg føler med din stakkels vildkat ...
Nu bliver du nødt til jævnligt at opdatere historien :O)

Ellen sagde ...

Sikke en sød historie. Jeg håber den ender godt, og at missemor kommer og viser dig sine killinger.