fredag den 9. januar 2009

Venteposition

Photobucket
Søen har længe været frosset til, blishøns, ænder og lappedykkere er trukket sydpå for vinteren, så her er meget stille i disse måneder.
En gammel musvåge er blevet fast inventar i de gamle ege ved søbredden. Den bliver endda siddende når vi bruger maskiner!
Larmen fra brændeflækker og motorsav jager den ikke væk, tværtimod ser det ud til at den foretrækker at holde til her tæt ved huset.

På min daglige tur rundt om søen, kom jeg denne morgen ganske tæt på den store fugl, der sad lavt på en gren i den sene morgensol. Jeg tror den måske både er gammel og lidt døv siden den først hørte mig da jeg stod kun 3-4 m fra træet hvor den sad. Jeg plejer ellers at have mit kamera med, men jeg får nok et foto af den i løbet af weekenden.

4 kommentarer:

Sunny sagde ...

Looks very shivery cold, but beautiful. :)

Doug sagde ...

Too much snow, not enough beer! The chairs are alright, though ;-)

How are you, Elin?

Madame sagde ...

Sikke et dejligt billede fuldt af forventning om forårssolen kommen. Ja, mon ikke også at fugle kan blive halvdøve lige som mennesker - eller er det mon bare selektiv hørelse :-)

Sus sagde ...

Sikke et smukt og stemningsfuldt billede!
Ja bare foråret snart ville komme, men så længe ventetiden kan være så smuk som her, så er det alligevel ok, ikk?
Noget helt andet: Hvordan får du dine billeder til at blive så store?
Når jeg uploader billeder til min blogger, vælger jeg altid "stor" størrelse, men når jeg ser dine, så er mine nærmest ret små :o)
Hvad er mon hemmeligheden?
Mange hilsener og fortsat god søndag til dig fra Susanne