fredag den 23. januar 2009

Natural Horsemanship


I denne uge startede jeg som hjælper ved Handicapridning på Skåde Rideklub. Jeg har været vikar deroppe i efteråret '08, men er nu to dage om ugen medhjælper på et hold af 4-5 ryttere med forskellige handicaps. Ridning har en terapeutisk virkning på kroppen og i særdeleshed på muskler og led. Som gammel 'hestepige' er det også skønt at arbejde med heste igen, men intet kan da heller sammenlignes med den glæde det er at mærke når det hele går op i en højere enhed: Hest, rytter og medhjælper(e) der samarbejder om at give ikke kun rytterne men også hestene en god og tryg oplevelse.

Vi arbejder med såkaldt 'Natural Horsemanship', NATURLIG RIDNING som er et alternativ til de traditionelle træningsmetoder indenfor hesteverdenen. PAT PARELLI's "Natural Horsemanship" filosofi bygger på den opfattelse, at det ikke kun er hesten men i mindst lige så høj grad mennesket, der skal trænes.
Og trænet bliver der! Efter knap 4 timer i skridt, trav, voltering og ture i terrænet udenfor ridehallen, kan man roligt sige man har fået sin daglige motion :-)

3 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor må det være spændende, Elin! Så anderledes at være ude og have med dyr, natur og mennesker at gøre i stedet for mig, der sidder og kigger ind i et par computerskærme dagen lang.
Det er dejligt at læse, at du er blevet fast assistent!

Losarinas mor sagde ...

Tak for dine ord på min blog :-)
Her hos dig , må jeg vidst læse lidt med.

lone sagde ...

Det er en vidunderlig måde for den handicappede at blive trænet. - I samspil med hest og medhjælper.
Jeg har set på TV, hvor stor lykke, det er for de enkelte :o)

Det må også være givende for dig at opleve de fremskridt, der sker fra gang til gang.