lørdag den 17. januar 2009

At Kløve Brænde

Photobucket
Jeg har brugt flere timer her i dag på at gøre noget, jeg finder vildt tilfredsstillende, og det er at kløve og stable brænde;
og dét i den helt rigtige længde for henholdsvis Stoker Fyret (50 cm) og brændeovnene (30 cm).

Jeg formoder, at nogle mennesker vil synes, at det er fuldstændig tosset. I denne 'push-button age' af oliefyrede centralvarmeanlæg, hvorfor skulle man ønske at stå og knokle i kulden for at holde varme om vinteren? Har vi ikke ligefrem ondt af de stakler fra tidligere århundreder, der var nødt til at hugge brænde, eller bære koks, kul eller petroleum for at få bare en smule varme?
Men jeg elsker det; selve følelsen af brænde. Af træ. Lyden af den friske stub der kløves i brændekløverens uimodståelige pres.
Det lyse, årede træ der deles i smukt tilpassede stykker, lige klar til at stable på en palle. Året efter, at bære det tørrede brænde ind i stuerne til brændeovnen, tænde op og dufte brænderøgen, fornemme forskellen; er det ahorn, gran eller det gamle æbletræ . . .?
Når rummene er varnet op med træ; opvokset, tilgroet, fældet, kløvet og tørret her på gården føler jeg mig i kontakt med de mennesker der levede her i de såkaldt 'gamle dage', hvor det at klare opvamningen på denne måde, var en absolut nødvendighed.

Og ikke at være afhængig af indkøb af dyr brændsels olie er jo heller ikke så tosset endda!

1 kommentar:

Doug sagde ...

Stonehenge, Day 1.