lørdag den 27. juli 2013

Grønne Gæster

Der sidder en Grøn Løvfrø i mit Rosenbed. Det må den gerne! Om sommeren kan løvfrøerne, som ikke bliver mere end  4-5 cm. , lide at opholde sig i buske eller høje urter med sol. Her kan de være meget svære at få øje på. Lettest er det i diset solskin hvor de gerne sidder gerne nær blomster, som tiltrækker insekter.

Løvfrøen er gået meget tilbage. Den er forsvundet fra 97 % af de vandhuller, hvor den fandtes i 1950 ! Tilbagegangen er nu stoppet, og den samlede danske bestand er nu på vej frem igen.
Tidligere var den største trussel opfyldning af vandhuller, nu er det mere tilgroede og overgødskede vandhuller. Udsætning af fisk i vandhuller har måske i de seneste år været den vigtigste årsag til tilbagegang.
Løvfrøen er listet som opmærksomhedskrævende på den danske gulliste 1997. Betegnelsen angiver, at arten gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage, eller at dens levesteder er indskrænket betydeligt. 

Vi har en fin lille bestand her, og møder dem jævnligt i haven, hvor de sidder helt stille og villigt lader sig beundre og fotografere :-)

1 kommentar:

Ulla J. sagde ...

Hvor er den sød, den lille grønne frø. Godt at høre, at den er i fremgang