onsdag den 26. august 2009

Vildkatten Up-Date

Photobucket
Vildkatten dukkede ganske rigtigt op med sine killinger nøjagtig 8 uger efter fødslen. Indtil da havde hun holdt dem i skjul
oppe i den nye skov eller måske på naboens høloft, hvad han dog benægtede at have set noget til. Hun kom da også her
hver dag og fik sine måltider. Anyway - efter 8 dages moslen frem og tilbage de 200 m over grusvej, mark og eng, førte
vildkatten stolt 3 kønne killinger hjem i laden den dag hun syntes vi skulle overtage fodringen!

Det gjorde vi så, men med skumle bagtanker! Mandag i sidste uge havde vi en aftale med Dansk Dyreværn, der kom og
satte fælder op til hele kattefamilien. Resultatet er blevet at vi nu har fået aflivet 2 af killingerne, beholdt den ene, samt fået
Vildkatten steriliseret, øretatoveret, vaccineret, ormekureret og genudsat! En stor tak til Dansk Dyreværn der gør et fantastisk
stykke arbejde!

Men selvfølgelig ikke uden dramatik! Den kat har da levet livet hårdt, bare det at den overlevede at miste næsten alle tæer på
højre bagpote, de kolde vintre uden et fast sted at bo – og hvor gammel den er og hvor længe den har rendt rundt her før vi
flyttede ind må Guderne vide . . .

Først var der alt hurlumhejet med at fange killingerne og de mange ture over i laden nat og dag for at se om de var gået i fælden.
Og så endelig var de alle indleveret! Næste dag kommer katten hjem, med et stort operations ar på maven. Knap 2 timer efter
hjemkomsten, lagde den sig ned, rullede rundt og 'viste mave' hvor en stor mørkerød indvold var på vej ud af såret, der var
sprunget op!! Jeg fik ringet til de dygtige Dyreværns folk og Mette fra DV kom snart hastende tilbage og fik hentet katten,
som jeg i mellemtiden havde fået lokket ind i en kattekasse med lidt tun. Senere samme dag ringede de, og fortalte at
dyrlægen havde sagt at den var død hvis der var gået bare en halv time mere! D.v.s. hvis katten havde valgt at gemme sig
i laden, skoven eller de øvrige omgivelser, hvilket en syg eller skadet kat normalt ville gøre.

Photobucket
Nu er alt heldigvis stabiliseret, kattemor og killing er i god stand og har det godt og hyggeligt med hinanden. Og vores gamle
hankat er klog af skade begyndt at undgå Den Røde Lade. Sådan en vild-kattemor uddeler nemlig øretæver til nysgerrige huskatte!

3 kommentarer:

Ellen sagde ...

Det var da godt nok noget af et drama :-)
Du har ret i, at det var lidt underligt, at den ikke gemte sig - men meget heldigt, må man sige...

Madame sagde ...

Åh sikke en historie, Elin! Jeg har mistet en dejlig hunkat, fordi trådene sprang op efter sterilisationen - godt I nåede at gribe ind. Jeg er jo lettet over, at I tager jer så godt af de tilbageværende to katte. Vi fik også fanget nogle store killinger her for et par år siden, og de var så vilde, at de blev aflivet.

swanpetal sagde ...

Aww... I'm going to have to translate your page, but those kitties are so cute, and they look like they are enjoying their dinner. :)