På gamle luftfotos af Vilhelmsdal tegner sig snoede gange, stisystemer, rotunder og bede , og ofte – når vi fælder et træ – springer skovbunden i flor af glemte vækster og stauder. Som denne sommer hvor der pludselig var Gyldenris i et 2 meter langt stykke langs græsplænen - bare fordi der igen kom lys for første gang i måske 30 - 40 år! Bag gyldenrisene dukkede en anden vækst op, også en staude, med tragtformede lyserøde og mørkerøde blomster, som jeg desværre ikke nåede at få foreviget. Men næste år, da . . . !En efterkommer fra gården har denne sommer fortalt mig om en Klematistunnél/gang i bunden af haven, på stedet hvor der nu er en dyster hasselsti som har lukket al lys (og dermed planter) ude. Hasselstammerne er alle rådne i bunden og vælter én efter én når det blæser.
Hvis man da bare havde mere tid! Tænk engang: En Klematis Tunnél!
3 kommentarer:
Nej, hvor må det altså være dejligt at eje en have, hvor der kan ske så meget uventet, når man går og 'rydder op' :-)
Normalt, når man køber hus, er det kun det første forår/den første sommer, der er spændende, mens du kan blive ved med at opdage nyt.
Hvor lyder det spændende. Jeg skal læse lidt mere på din blog i weekenden... ;-)
Tak Ellen og Mia, for kommentarene.
Ja, det er spændende, og også frustrerende, at vide at under alle disse træer og brombærranker ligger en stor have og sover sin tornerose søvn. Nogle af tingene vil vi nok med tiden genoprette, f.eks. hasselsstien.
Jeg vil forsøge at skrive en blog om havens historie en dag. Nu bliver det jo efterår og man sidder mere inde :-)
Send en kommentar