onsdag den 15. oktober 2008

Halloween

Photobucket

Halloween finder sted hvert år den 31. oktober. Næste gang er altså fredag 31/10/2008.
Vores 7 græskarplanter afgav kun 2 græskar i år, så vi måtte ud og købe ekstra for dog at kunne lave en hæderlig samling græskar lygter.

Oprindeligt er det en gammel keltisk tradition, der markerer sommerens afslutning. De keltiske rødder anes stadig, idet det hovedsagligt er skotterne og waliserne, der holder traditionen i hævd. Ligeledes fejrer amerikanerne med stor ildhu halloween.
Kelterne fejrede og takkede for høsten ved at ofre mad til guderne. Om aftenen tændtes et bål på en høj og maden blev brændt og dermed ofret (et brændoffer). Bålet var desuden med til at holde onde ånder på afstand. Ifølge folketroen er hekse og genfærd ude på denne aften, så det var vigtigt at kunne skræmme de skrækkelige tingester bort.

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er et dejligt billede, du har taget! Og det er imponerende, hvis I har fået to så stor græskar af egen avl. De onde ånder må da få et stort chok, når de ser kæmpe græskarlygter :-)

Vilhelmsdal on-line sagde ...

Ja, de blev sandelig store! Men så var der også kun ét græskar på hver plante :-)

Resten er købt i Brugsen, de er fra Samsø som er blevet en stor græskar leverandør til hele DK.

Annie Fryd sagde ...

Jeg gir Madame ret, det er et dejligt billede. men det ser ud som om alle steder man retter linsen hen hos jer, så er der smukke opstillinger og øjenfryd...

Rosa sagde ...

Hvor bor du bare smukt og dejligt! En rigtig drøm... :-)

Og tak for info vedr. Halloween - jeg anede ikke det var en keltisk skik, men udelukkende amerikansk. Sidste år lavede jeg lygter med barnet - det var rigtig hyggeligt og så meget flot ud - i 14 dage. Så var de osse godt møre *g*