mandag den 15. juli 2013

Polenta i Farver


Polenta i Farver
Bring vandet i kog i en høj gryde. Tilsæt saltet og rør så majsgrynene i med en stor grydeske. Det skal foregå langsomt og lidt efter lidt, så kogningen ikke afbrydes, for så bliver der nemt klumper.
Kog majsen efter opskriften på posen. Minut Polenta  – f.eks. den italienske Divella Polenta er rigtig god. Når polentaen er kogt deles den op i 2 eller 3 portioner, den ene blandes med kogt finthakket spinat den anden med smør, gurkemeje og hakkede salvieblade. Man kan også lave en rød polenta med rosenpaprika og finthakkede røde pebre.

Læg polentaen ned i en form, f.eks. et lavt, firkantet fad, ovenpå husholdningsfilm. Lad den afkøle i køleskab gerne et par timer.



Vend den møre polenta ud på et fad eller et træbræt og skær den ud i passende stænger, eller stik den ud med små runde forme.  
Nu kan skiverne steges, grilles eller gratineres i ovnen og serveres som tilbehør til kødretter.
Polenta egner sig fortrinligt som tilbehør til alle vildtretter.

Tips: Man kan også komme f.eks. hasselnøddeolie i kogevandet.

Variationer: I Italien serverer man tit friskkogt polenta sammen med løgringe stegt i rigeligt smør.
Man kan også riste tynde baconskiver sprøde i olie eller sautere friske salvieblade et øjeblik i stegefedt og hælde det over polentaen, lige inden den serveres, eller man kan lægge gorgonzola rørt sammen med smør mellem to lag polenta.

Ingen kommentarer: