Salamander Liv!

1. Marts! Startede fredagen med at hente en ny opvågnet salamander op fra kælderen, og bære den ned til søen. Det er forår!

Om vi har Mosegrise????

Om vi har mosegrise??? Ja, det kan I lige tro!! Og man skulle tro de er store som grævlinger når man ser deres muldskud! Den lille plæne ved de små huse ligner et månelandskab. Især eet stort skud er åbenbart populært, for der bliver gravet og gravet, så det snart ligner en mindre kæmpehøj. Det ærgelige ved det, er at al den jord der kommer op til overfladen, jo kommer til at mangle nede i jorden, som bliver mere og mere undermineret, således at man ikke kan gå to skridt uden at ens hæl synker ned og man er ved at vælte!

Vi har prøvet alverdens ting og listige fælder, men det er ikke noget at gøre! Katten hjælper også lidt til, men de dyr der forsvinder bliver hurtigt erstattet med nye der flytter ind. De er jo også hos naboerne . . . Nej, jeg må ud med spaden og banke muldskud, og håbe de flytter et andet sted hen snarest. Hvad gør i mod muldvarpe og mosegrise?

Godt Nytår 2016

Dagen efter Nytår og græsset er stadig grønt! De store skovbregner er endnu ikke væltet efter frost og fuglene synger i hækken! Hvor længe mon det kan vare? Ikke længe siger Vejret.dk. Nu går det mod sne og frost og og bidende blæst! Så må vi se om dyrene samler sig og går i spring, det har vi ikke set endnu i denne vinter, som har været alt for mild. Forleden havde vi et lille pindsvin gående rundt herude på gårdspladsen. Det virkede nok så fornøjet, smaskede og skubbede ting til side og fik fat i en regnorm hist og en snegl pist. Men få dage efter fandt jeg den store unge død henne ved gavlen. Måske kulde eller sygdom eller sult? Den virkede frisk nok nogle få dage før, så jeg ved det ikke, men der er rigtig mange der skriver og taler om mange døde pindsvin i haverne i disse år? Vi har ikke nogen former for plantegift i haven, så det kan det ikke være. Men fakta er, at vi aldrig har set så få dyr, rådyr og så få pindsvin som de seneste år.

Way To Go!

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om færdsel uden om kommunale veje! 

I år til september er det 20 år siden jeg flyttede på landet! Vi flyttede fra Aarhus C, en lejlighed på 2. sal, til et lille fiskerhus nogle kilometer syd for Århus. Vi er flyttet to gange siden da, men har altid holdt os indenfor området Aarhus Syd! Det er nu engang her vi synes der er smukkest og bedst at være! Vi flyttede på landet af grunde som nok er de mest almindelige for tilflyttere til landområder: Trangen til friluftsliv, egen jord under neglene og vandreture!

Når jeg tænker tilbage på mine oplevelser og erfaringer med vandreture, hvilke situationer er det så jeg husker bedst? Det er ofte den hvor noget gik galt eller måske ovenikøbet  der hvor den landlige idyl i den grad ikke levede op til forventningerne! Jeg kan i flæng nævne det sted, hvor en smuk grusvej ned til stranden blev omdannet til en skærvefyldt, stenet og ufremkommelig vej, ingen kunne hverken gå eller cykle på. Eller de utallige steder, hvor grusvejen pludselig slutter, uden påviselig grund, andet end her ønsker lodsejeren ikke andres færdsel! Eller de fyrretræskantede, harpiksduftende småstier ned til stranden, hvor der pludselig en dag var sat låger og FORBUDT skilte op, af sommerhusejere, der ikke kunne enes om adgangsret til sti og vej. Nok om livet ved stranden!

Landlivet derimod, omgivet af gårde, marker søer og små fredsskove bød på andre oplevelser på vandreturen. Her er længere mellem naboerne men til gengæld tættere trafik på de små snoede veje tæt på Aarhus forstæderne. Hvor vil man så gå? Ja, så vil man jo gerne ind på markerne, stierne og de små tilgroede hjulspor, simpelthen for at undgå at blive mejet ned af en alt for hurtig bil eller den landevejsbrede traktor. På de fleste veje må man gerne færdes, men når en vej bliver til en grusvej, kan man være stensikker på at den er privat, eller privat fællesvej, hvilket blot betyder at vejen ejes af flere. Vi bor selv på en sådan vej, her er vi tre husstande om vejen. Her er både småskove og markveje, hvor vi har fået tilladelse af ejeren til at færdes. Så vidt så godt!

Nu har jeg jo altid været glad for uberørt natur, og vant til, fra min tid på det yderste næs, at kunne færdes stort set overalt, så selvfølgelig kunne jeg heller ikke her holde mig til den slagne vej. Så inden længe stak jeg også ind over marken, ned i en mose og op på en høj - uden at spørge om lov! Og en skønne dag blev jeg da også indhentet, halvt inde på en brakmark, der udgjorde en genvej hjem til egen matrikel. Den meget venlige gårdejer gjorde mig her opmærksom på at han som jæger, helst ikke så at der færdedes alt for mange mennesker hen over arealerne. Ikke fordi han var bange for at forveksle mig med en hjort, men simpelthen fordi dyrene blev forstyrrede og måske fortrak til andre græsgange. Det forstod jeg så udmærket godt, og skyndte mig da også at luske ud på landevejen igen. Min pligtopfyldenhed varede dog ikke længere end til ugen efter, hvor jeg, på samme vej hjemover, blev overrasket af en byge! Dette gjorde at jeg gav mig selv lov til at at være en badass og igen skyde genvej henover den åbne brakmark, idét jeg selvfølgelig håbede på at ejeren ikke var hjemme og opdagede mig!

Og hvad skete der så!  Da jeg nåede ned i dalsænkningen så jeg pludselig tre smukke rådyr, der lå og hvilede i det høje græs! Da dyrene opdagede mig, i fuld fart og vandrestøvler, blev de selvfølgelig forskrækkede, sprang op og fløj afsted henover marken, med kurs lige mod den trafikerede landevej! Mens jeg, fuldstændig overrumplet og rædselsslagen så til, sprang de små dyr ud på vejen, lige foran to biler, der fra hver sin side af vejbanen bremsede op – ja de nåede at bremse op – så de tre dyr kunne komme i sikkerhed på den anden side af vejbanen. Jeg følte meget stærkt dér, at det var MIN SKYLD, ja lige præcis min skyld, hvis der var sket et sammenstød, hvor både bilister og dyr kunne være kommet slemt til skade! For jeg havde ikke noget at gøre på den mark! Havde lovet ikke at gå der. Og har aldrig gjort det siden! Nu ville jeg bare ønske der snart bliver gjort noget ved den nye Bering–Bedervej, så vore små biveje kan blive sikrere for os der elsker at vandre!

Esoterica: Herhjemme er vores egen Søren Kierkegaard citeret for at sige. ”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom. Jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den”. 

Nattergalen

Et par Nattergale, som ellers er meget sky fugle, har bygget rede og passer nu unger lige over døren til værkstedet i den gamle, røde lade. Har nogen set noget lignende?

  

Der er tre eller fire unger i reden.

Grøn Løvfrø igen igen!

De grønne Løvfrøer er flyttet ind i haven igen! Jeg er lige ved at tro, at denne tykke, lille fætter er den samme som boede her sidste sommer, i denne store zinkbalje med jordbærplanter lige udenfor bryggersdøren. De er nemlig meget forskellige i størrelse, de små grønne, og denne her er den absolut største jeg har set, og altid her på dette hjørne af huset. De andre bor nede i Rosenbedet, de er en del mindre og har for vane at sidde højt og flot oppe i Ingrid Bergman Roserne. Mere om det, når roserne er sprunget ud!

Ny Låge og en tur i Mosen

Endelig har vi fået sat dennne gamle låge på plads i hegnet ind til Plantagen. Hegnet blev forhøjet sidste år, i forbindelse med, at juletræerne nu har den vækstform de helst skal  vedblive at have, og så kan man jo ikke lade rådyrene rende derinde og gnaske som det passer dem. Så hegnet fik lige en meter mere i højden, og vores gamle låge forsvandt i farten.

Vi har dog fået lov af forpagteren at sætte låge i igen. Der har altid været en vej ind til Mosen, og en låge når der har været hegn om denne mark, så det var dejligt igen at kunne gå igennem her og en tur ind omkring Mosen.

En del af træerne er gået til og fjernet p.g.a. sygdom eller skadedyr angreb.

Et moderne Fugleskræmsel - væltet omkuld i stormen . . . 

Her er et helt system af rævehuler og gange i denne bakke!

Julebesøg i Haven

Efter  i meget lang tid slet ikke at have set hverken dyrene eller nogle af de sorte og røde egern, fik vi pludseligt og overraskende alle 3 dyr at se 2. Juledag og lidt senere var der et egern ude ved foderpladsen, i fuld gang med at samle hasselnødder fra brættet, som den gravede skyndsomt ned i græsplænen! Hyggeligt at følge dyrelivet fra vinduerne og især var det en glædelig overraskelse at se alle 3 dyr, de to lam med råen, efter at der jo faktisk er blevet skudt ret meget i skovene her omkring gården. Jeg troede vist egentlig, at mindst et lam var endt som Julebuk :-)

Salamander Søndag

Der er ingen tvivl  - det er forår! Salamandrer myldrer frem og vil op i lyset! Denne lille fyr har overvintret i vores kælder, vågnede op og ville afsted. Vi tog den med ned til søen, hvor den hurtigt gemte sig i brinken. 

Himlens Spejl: små vandpytter, bassiner og  skåle - dem har vi mange af her. Jeg elsker vand og spejlinger, det giver en ekstra dimension til haverummet.

Noget om Katte

Lækat - eller Hermelin - er et lille kødædende rovdyr af Mårfamilien. Denne Lækat er blevet nedlagt af vores huskat Vaks.

Den Vilde Tid

 

Nu starter så Den Vilde Tid, hvor alle de dyr vi hele vinteren har betragtet med forundring og beundring - de Flotte Fasaner, de skønne rådyr, de frække egern og sjove Skovduer, - pludselig bliver forvandlet til de Fandens fasaner der skraber i de nysåede højbede, de trælse rådyr som æder tulipaner og rosernes første, fine skud. Frække Egern bliver endnu frækkere og æder æg i fuglerederne og de før så Sjove Skovduer napper alle de første skud af ærter og bønner!

Fortvivlet farer man rundt med pinde med Hjortetaksolie, bolde lavet af fåreuld eller endnu værre, menneskehår! Men lige lidt hjælper det, skal jeg lige huske at sige! Har prøvet! ALT!

En ordentlig Flok!

I dag fik vi set Krondyrene! Vi har mange gange hørt naboer fortælle om de store flokke af Kronhjorte der går heromkring, men aldrig set andet end deres spor. Men i dag, på vores morgentur rundt omkring Østergårdsvej, fik vi øje på en meget stor flok inde på marken ved Østergaard Skov. Omkring 25 dyr har der været, ca 300 m inde på marken.

Det var et imponerende syn at se de store dyr gå roligt og græsse inde i skovkanten, flere bilister på den lille landevej stoppede op, folk talte sammen, i mobil og fotograferede. Der var en stemning som når noget stort pludselig sker, og vildtfremmede begynder at samtale på åben mark :-) Jeg havde uheldigvis ikke mit kamera med, pokkers også det har jeg ellers næsten altid, men ikke denne gang. Jeg tog et par pics med min mobil, de duede ikke, men i skal ikke snydes for et foto, så jeg har været fræk og lånt et på World Wide Net! Og i morgen går vi samme tur for at se om de er der endnu!

Ulvetider

   Sommetider støder jeg på spor som ikke lige er til at identificere. I disse ulvetider kan man da godt blive lidt nysgerrig . . .  men sporet her stammer nok fra en grævling. Rævens spor er meget mindre end dette og smallere med de to midterste tæer på lige linje. Mårhunde er her også nogle stykker af, men den har vistnok ikke så bred en pote. 

Frilandsdyr i Forårshumør!

   Foråret er på vej i dyrenes verden og det kan ses! Naboens vildsvin har f.eks. fået små grislinger!

   Ovre hos Palomino og Albino har de fået vinterdækkenet af, og kan nu hygge med gensidig pelspleje!

   På søen i baghaven er fuglene ankommet: 2 par vildænder, 2 par blishøns, Lille Lappedykker m.m. og et par vildgæs. P.g.a. blishønsene forsvinder de fleste af de andre arter desværre snart igen . . . med mindre vi foretager en mindre regulering:-)

V I D E O : Frokost i Det Fri

 

Her deler et af dyrene lidt foderblanding med den smukke lyse fasanhøne.  Det kommer fasanen til gode at rådyret er nødt til at rode godt rundt oppe i fuglehuset. Ind i mellem får hønen et lille skub, men det tager den sig ikke af - den er vant til det!

Sorte Røvere

   Her har vi det sorte egern! Vi er så heldige at have både røde og sorte egern i haven, og det er altid en fornøjelse at se hvordan de farer op og ned af træerne, op til mejsekuglerne og ind i Fugle Foderhuset i fuld fart og uden at skæve til hverken mejser, solsorte eller fasaner. Denne lille fyr samlede jordnødder fra Vildfugleblandingen i Foderhuset. Derefter åd den de sidste rester af Mejsekuglerne. Det er den vel undt!

Råd mod Rådyr

Snart starter arbejdet i haven med alle de glæder det bringer med sig - men et gammelt problem skal tages i opløbet i år, har jeg bestemt: RÅDYR.
I år vil jeg gerne have roser igen, og jeg har udtænkt nye kneb! I mit store bed med Ingrid Bergmann Roser vil jeg prøve at stikke høje, kraftige grangrene, helt tæt og så de er højere end rosenplanterne. Rådyrene æder kun i bedet tidligt i foråret når skud og knopper er helt friske, det er selvfølgelig fordi der på den tid er knaphed på føde ude i mark og skov, og så lokker haverne mere. Jeg har en forventning om at det er en god metode, da dyrene sikkert ikke bryder sig om at stikke deres søde, bløde Bambi-snuder ind i en stikkende gren :-)

Grenene behøver ikke stå hele sommeren, dyrene kommer som sagt mest i det tidlige forår. Senere, i juni vil de søge ud i deres egne revirer, når der er føde nok derude. Gran da også kønt at se på og vil klæde rosernes grønne løv! I hvertfald kønnere og mere velduftende end alle de andre ting jeg har prøvet i årenes løb: Fåreuld, menneskehår, stanniolvifter, hjortetaksolie . . . uden det virkede i længere tid. Jeg vil bruge Normannsgran, den holder længst!

M.h.t. klatreroserne har jeg også en plan! Sidste år købte vi en stor kraftig Rose Lykkefund, som blev plantet ved et træ et sted hvor den nok så nydeligt kunne klatre op og slynge sig henover en sti og ned af et andet træ og dermed danne en rosenbue . . .  7-8 meterlange skud havde den, det hele tegnede fint - INDTIL en skønne morgen hvor alle skud var væk og tydelige rådyrspor i jorden rundt om planten talte deres eget sprog! I år vil jeg sætte en flettet pileskjuler rundt om rosen, den skal bare være så høj at dyrene ikke kan nå henover og gnave løs! Foran om pileskjuleren planter jeg et par store skovbregner, som vi har rigeligt af her. Hermed er rådet givet videre :-)

Pindsvin i Haven

Vi har Pindsvin i Haven! Og sikke et held med alle de snegle der er i år! Der går lang tid mellem man ser de små piggede dyr, men én af dem er begyndt at gå lidt ud sidst på eftermiddagen, når skyggerne bliver sorte og køligheden sænker sig. Det er  et pindsvin man lægger mærke til, for den går så sjovt på bagbenene, som den ligesom løfter højt op, lidt lige som én, der ikke kan lide at få våde fødder! Vores Pindsvin kommer fra Pindsvinemor i Gylling, hvor vi indtil nu har hentet tre stks. som udsætnings pindsvin!

Egern i Sort og Hvidt

I dag var det et sort egern der gæstede fugle foderhuset. Et smukt lille dyr, hvis ører glødede rødt i sommersolen, mens den skældte vældigt ud over at jeg sådan forstyrrede den, mens den åd fuglefrø og nødder.

Og så op i træet igen og skælde ud, mens den løb op og ned af grenene :-)

Egern i Haven

Her kommer ofte egern på besøg i haven, og der er både sorte og røde egern. Denne lille fyr havde så travlt ved foderhuset at jeg kunne komme ganske tæt på.