Viser opslag med etiketten Claus Dalby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Claus Dalby. Vis alle opslag

mandag den 26. februar 2018

Så er det nu!

Danmarks førende indenfor havehandel m.m. –  Isabella Smith –  har talt! Så er det tid til så småt at tænke forspiring og helst også flyve til tasterne og købe på netshoppen, lyder det fra Hesede Hovedgaard på Sjælland!

Og fristende ser det da også ud på diverse websites, og det gælder ikke kun Isabella's, men også Camilla Plum, Claus Dalby og alle de andre havetosser og -guruer, som hjælper os haveejere i gang, inspireret og ikke mindst købelystne året rundt! Men især her i det tidlige forår, for da er der ikke den ting man ikke ønsker sig, bare det minder lidt om forår og at vi snart kan komme ud og nyde livet i haven.

Det er stadig alt for koldt til at gå ude og ordne i haven her først i marts, men lysten fejler ikke noget! Hver gang solen titter frem er jeg straks derude og flytter visne blade fra et bed, eller flytter rundt på ting i drivhuset. Det er ikke muligt at komme i jorden, alt er stivfrossent, så selv katten ikke kan finde et sted at grave et lille hul, sur er den!

I sådan en kulde kan man da heller ikke lade være med at tænke beklædning? Er der ikke et eller andet man mangler? Jeg har før fundet gode ting hos både godsejeren.dk og ikke mindst Engelbert Strauss, som er førende indenfor lækkert outwear, og denne Regnjakke er lige hvad jeg mangler denne sæson! Faktisk har jeg  ikke ejet en regnfrakke, eller jakke, i årevis, så nu skal det være! Ikke mindst når man tænker på de mængder regn der kom sidste år, man kan ligeså godt forberede sig, selvom det ikke lige er den type beklædning man ønsker sig, hellere noget i retning af toppe og shorts, oui??

Min mand vil nok hellere se på noget fra arbejdstøj kollektionen, han er stadig i gang med at skære de sidst fældede træer op til brænde, så mon ikke vi skal over i noget skærefast ;-) og selvfølgelig med ekstraudstyr sem denne kapselhøreværn med indbygget radio!





mandag den 20. maj 2013

Visit hos Claus Dalby

   Claus Dalby havde åben have søndag den 19. maj, og jeg var inviteret med ledsager, så selvfølgelig kørte vi op til Risskov for at se denne skønne have jeg allerede syntes jeg kendte så godt i forvejen fra CD's blog. Jeg syntes især godt om de mange små vandspejl, og dette runde spejlbassin, flankeret af keramiske duer, var da også et helt vidunderligt indslag i denne skønne have.







mandag den 18. marts 2013

På (blog)Toppen!

For en uge siden anede jeg ikke der fandtes noget der hed www.blogtoppen.dk! Men efter at have læst hos Claus Dalby om hans flotte placering som nr. 1 på Blogtoppen, og en opfordring til os andre Havebloggere om at følge efter, gik jeg da ind på siden og tilmeldte mig! Og hvad skete: Op strøg min blog som nr. 129 (af 2288 blogs) på kun en uge! Jeg vidste godt. at jeg har mange læsere, men det er relativt,  for nogle gange er jeg meget lidt aktiv på bloggen,  og mange blogbesøg kræver altså også mange opdateringer. Jeg er dog blevet interesseret i blogging igen, efter at vi har fået drivhus, og fordi jeg nu er kommet videre med planer for havearealernes anvendelse til bl.a. Skulptur Park og sidst men ikke mindst genskabelse af gamle, glemte Haverum: stierne med bærbuske og Hasselgangen. De seneste 2-3 uger har jeg igen blogget regelmæssigt, og det ses på bloggens besøgstal.

Så tak til alle der besøger min blog, tak for kommentarer og 'følgere'. Jeg prøver også, så vidt min tid tillader det, at følge med hos jer, og hvor er det herligt at opleve den store hjælpsomhed herinde i Haveblog Land, når man lige står og mangler et godt råd eller frø og stauder!