fredag den 27. februar 2009

Hejren er Tilbage

Photobucket
Da søen igen var isfri vendte hejren tilbage. Vi har ikke set meget til den store fugl hele vinteren, men nu er den her igen
og står i timevis ude på øen, mens den spejder ned i vandet efter småfisk og tudser. Det er en utroligt sky fugl, svær at komme
på skudhold af, så dette foto måtte jeg tage ud gennem vinduet i mit lille hjørnekontor i gavlen. Med hønsehus og det hele ;-)

onsdag den 25. februar 2009

onsdag den 18. februar 2009

Spor i Sneen

Jeg følger dyrenes spor i sneen på vejen hjem gennem skoven.
Her er også mine egne spor fra mandag. Ingen andre har gået her.
Men dyrene kan jeg følge og genkende: Her er spor af ræv, rådyr og kronhjort. Også fasaner, med den karakteristiske 'streg' efter halen midt i sporet. Der har været en hare ind over og længere fremme er der fine, tydelige aftryk efter skovmår. Så let den går – har næsten ikke trykket sneen.

Ræven har også været hjemme på gården! Ved fugle foderpladsen, hvor jeg for tiden fodrer den gråstribede vildkat, er der mange spor mellem hinanden. Ræv, kat og fasan samt alskens fugle har været her. Gad nu vide hvem der kom først til kattemaden? Ræven eller den gråstribede? Jeg griber mig selv i at håbe på at katten kom først – men de skal jo alle leve. Også ræven.

Tøvejr

Photobucket
Der blev alligevel ikke skøjteføre, og hvornår har det egentlig sidst været dét? Lige før søen var ved at bundfryse, kom tøvejret
og lavede store våger under træerne, så Store Skøjtedag måtte aflyses. Ja, jeg havde forresten heller ikke nået at købe skøjter :-)


Photobucket

søndag den 15. februar 2009

torsdag den 12. februar 2009

Isen er Usikker

Photobucket
Søen er frosset på den helt rigtige måde til at skøjte på! Blank-is over hele fladen og mange flere frostnætter i vente! Måske er isen på søen tyk nok til at arrangere Skøjte Søndag i denne uge? Vi måler isens tykkelse i morgen, og så ringer vi rundt og inviterer på Skøjteløb og varm kakao bagefter! Hvis altså isen er sikker . . .

onsdag den 11. februar 2009

Sommer Selvsving

Stokrose, hvid,
Stokrose, Apple Blossom
Stolt kavaler, dobbelt rosa
Ærteblomst, Frolic og Ærteblomst, King's High Scent!!!

Jeg er gået i Sommer Selsving! Det må være arbejdet med folderen om Sommer Kurserne, der bragte minder frem i lyset: dejlige, travle sommerdage med glade mennesker, kunst og gode samtaler. Og i det hele taget at kunne færdes og opholde sig udendørs!
Et sikkert forårstegn her på Vilhelmsdal er når jeg starter dagen med at bestille frøposer fra Isabella Smith! Så er sommeren på vej!

tirsdag den 10. februar 2009

Sommer Kurser i Sigte


Så fik jeg den nye Canon Scanner, og er straks gået igang med at indscanne de gamle fotos fra akvarelkurserne ved Dyngby Strand! For selvfølgelig skal jeg bruge det dejlige sommerpige foto af Lene inde i min kursusfolder! Dette foto indfanger på bedste vis den stemning jeg husker fra mine sommerkurser: En flok glade mennesker der samles om en fælles interesse og samtidig lærer noget om landskabsmaleri!
At det så er ca. 8 år siden og lokaliteten i mellemtiden er skiftet ud med gården Vilhelmsdal betyder intet! Kurserne kommer til at handle om det samme som dengang: Alle som ønsker at fordybe sig i akvarelmaleriet, med vægten lagt på landskabsmaleri – alt efter vejret også udendørs maleri ved søen, i engen, skoven og i markerne.
Folder kan tilsendes ved henvendelse på telefon eller mail som du finder på vilhelmsdal.dk

mandag den 9. februar 2009

Vinteræbler

Photobucket
Så er der serveret – vinteræbler til Solsortene!

søndag den 8. februar 2009

Finsk Laksesuppe

Photobucket
Finsk Lakse Suppe som vi fik den på Salonsaari.
Den originale finske opskrift fra Lasse's famile.

Ca. 500 g. laks uden skind og ben
1 stængel bladselleri fint snittet
1 1/4 l. fiskesuppe (fond)
4 mellemstore kartofler i mindre stykker
Havsalt. 2 spsk klippet dild
2 dl. fløde

Tilbehør: Flutes eller butterdejssnitter

Der koges en fond på skind og ben fra laks, ca. 1,5 l. Koges i 1 kvarter og sies.
Fiskesuppen tilsættes dild, bladselleri, salt og kartoffelstykkerne, koges til kartoflerne er møre.
Der tilsættes nu 2 dl. fløde og laksen skåret i mindre stykker, koges 5-10 min. til laksen er fast. Serveres pyntet med dild.

lørdag den 7. februar 2009

Man tager en Smuk Høne . . .

Creme Ninon – Klassisk fransk ærtesuppe fra 1400 talllet
(8 personer)

En smuk høne koges ca 3 timer, og suppen sies og afkøles.

1 - 1 1/2 l. suppe
1 Iceberg salat
1 kg fine ærter
1/4 l. piskefløde
Frisk mynte (10 - 12 blade (eller 2 tsk tørret) gerne begge dele.
2 spsk sukker samt salt og peber
1 flaske champagne
Tilbehør: Flutes

Suppen blendes med ærterne, der lige er dampet 2 min. Den fintsnittede icebergsalat blendes med, sammen med fintsnittet mynte. Det hele kommes i en gryde og koger op, simrer derefter 15 min. Der tilsættes nu 2 dl. fløde og suppen smages til med sukker.
Serveres i terrin eller i gryden ved bordet, og der tilsættes 1/4 fl Champagne under let omrøring lige før servering. Resten i glassene! Voilá!

fredag den 6. februar 2009

tirsdag den 3. februar 2009

Vandmærke

Photobucket
Vandstanden i søen er usædvanlig lav denne vinter. Vi går jævnligt ned og ser efter vores vandmærke og aldrig har der
været så lidt vand som denne vinter. Måske vi alligevel skal se at få lavet en aftale med Sø Doktoren og få hele søen renset op
og undersøgt for gamle dræn o.lign.

søndag den 1. februar 2009

Candlemas Eve

Ifølge den britiske Candlemas Calendar fra Waverly Fitzgeralds School of The Seasons
er Første Februar "Candlemas Eve".
Dette skulle være den sidste officielle Juledag og også den sidste dag at fjerne Julegrønt.
At lade det være efter Candlemas bringer Uheld! Godt så; at vi lørdag fik brændt al den pyntegrønt af, som var efterladt
fra Julemarkedet, samt et juletræ og alle de små rødgran vi brugte til pynt i Gårdhaven :-)

Ceremonies for Candlemas Eve:
Down with the Rosemary and Bayes
Down with the Mistletoe
Instead of Holly, now upraise
The greener Box (for Show).

The Holly hitherto did sway
Let Box now domineer;
Until the dancing Easter-day
Or Easters Eve appear.

Robert Herrick (1591-1674)