![]() |
| Der er stadig ledige pladser på weekendkurset i maleri den 10. – 11. juni! Se mere her på linket Kunstkurserhttp://kunstkurser.blogspot.dkhttp://kunstkurser.blogspot.dk |
Viser opslag med etiketten Kurser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kurser. Vis alle opslag
fredag den 2. juni 2017
Weekendkursus Maleri Workshop
onsdag den 11. januar 2017
Tilbage til blå
Denne blog er fra Aarhus Onsdag Syd, den 11. januar 2017.
Maleriet er fra 2003. Titel: "Deep Blue Impact". 100 x 100 cm.
Maleriet er fra 2003. Titel: "Deep Blue Impact". 100 x 100 cm.
Jeg er billedkunstner, men også supervisor og underviser. Ikke alle kunstnere er interesserede i denne dialog, der forbinder lærer med studerende, og rigtigt; det kan da også være en drænende proces. Jeg finder dog for det meste dialogen berigende og stimulerende, og en vigtig del af mit kreative udtryk. Mine kursister og jeg lærer af hinanden; i virkeligheden lærer jeg en hel del mere, end de gør! Tænk blot, at smide en håndfuld ideer ud til en gruppe af kreative mennesker! At se deres glæde og følge processen hvor de gør een idé til en mangfoldighed af personlige udtryk!
Jeg har gennem årene været optaget af at udvikle og forfine mine evner, både indenfor teknikker og materialevalg, fra grafikkens Sortekunst i firserne til det abstrakte maleris indtog: olie, akryl, gouache og akvarel, en verden af farver der åbnede sig for mig i starten af 90'erne, de år jeg for alvor begyndte at male! Her gjaldt det om at finde nye måder at male sig ind i en visuel kontekst, ved hjælp af motiver, farve og materialevalg og pastos relief som set hos maleren Kurt Trampedach, min ungdoms store forbillede!
En overgang var jeg besat af farven blå – alle variationer og toner - Indigo og Ultramarin, Kobolt og Cyan, til Turners blege blå lys og subtile nuancer af dybe blå toner af skurrende elektrisk blues. Jeg brugte en overvejende blå palet i mindst 5 år. Det var himlen og havets farver, i perioden jeg boede ved kysten syd for Aarhus. Senere kom jeg ind på stranden, så at sige: Her blev jeg optaget af en meget bleg, high key palet, der passende til de medier jeg brugte: akvarel og akryl malet som var det akvarel, men stadig på råt grundende lærreder, marmorino og hard molding paste, det lette, transparente sat op mod det rå og pastose. Sand, skaller, fossiler og transparence.
Senere kom der et radikalt skift til at arbejde med intenst mættet rød og orange. Brændte, glødende jordfarver, med kun få pust af lysende blå. Ikke så mærkeligt da jeg på dette tidspnkt havde atelier på det flade Gyllingnæs, majestætisk omgivet af egeskove og fuldfede marker, et guldalderlandskab med bovnende, cumulusskyer og en ubrudt panoramisk udsigt på 3,5 km. i lige linie fra atelierets vinduer til horisonten hvor en bleg blå stribe røbede fjordens stadige bevægelser fra højvande til lavvande. Da sank min horisontline endnu en tak længere ned på lærredet!
En landskabsmaler i New York? Jeg var selv overrasket over, hvor meget jeg rent faktisk kunne bruge Manhattan inden for mit eget maleriske univers og udtryk. Ingen nye retninger kom ud af den rejse, men en masse ny inspiration, nye synsvinkler, som f.eks. en sejltur på Hudson River, der bragte os helt ned til The Palisades, hvor der, overraskende nok er overvældende vild og rå natur.
Om det er skove, bjerge - eller som i dette tilfælde - skyskrabere - der bryder horisonten, har ingen betydning for det samlede billede.
Oplevelsen bekræftede de retninger, jeg allerede bevægede mig i . . . historisk vigtige kunstnere forblev de samme, jeg var interesseret i før - nogle af de abstrakte ekspressionister - Mark Rothko, Pollock og Barnett Newman . . . og jeg så nogle fine arbejder af Hudson River School Painters. Men effekten på mig var mere det kæmpe boost af kollektiv energi, jeg kunne føle i byen, og som vel alle, der har befundet sig i New Yorks crash af kulturer, kunst og folkeslag i alle farver, har oplevet!
Her kunne jeg igen bruge de blå farver, og de er dukket op igen, nu 10 år efter. Alt har sin tid og ringe sluttes. Derfor giver det også god mening at jeg nu er startet som underviser i maleri ved FOF Odder, i Pakhusets Atelier, da netop Pakhuset er stedet jeg havde min første store seperatudstilling, som også var Pakhusets åbningsudstilling, tilbage i 2002. Dejligt at være tilbage i Odder!
mandag den 8. september 2014
Workshop i Land Art med Bent Vinkler

I det vidunderlige terræn, der er omkring Vilhelmsdal, går vi ud og opdager steder i naturen som vi ikke vidste var der.
Her konstruerer vi små eller store kunstværker, og opdager undervejs hvad der sker når struktur og natur mødes. Medbring varmt tøj støvler, tegnegrej og værktøj, hvis du har.
Her er gratis Kaffe og The :-) Madpakken medbringer du selv.
Mulighed for overnatning. Se Vilhelmsdal B&B.
Se fotos her fra Workshop 2013: Workshop Land Art 2013
Tidspunkt: Søndag den 14. september 2014
Undervisning foregår fra kl. 9.30 – 17.30
Antal deltagere max 10 personer.
Tilmelding: Tilmelding til Bent Vinkler på mobil 26 70 63 42
Pris kr. 600,-
mandag den 14. marts 2011
Mødelokale ved Århus
Lidt om vores mødelokale:
Pejsesalen – stort og lækkert mødelokale på 60 m2. med mødebord eller mulighed for stole/borde opstillinger til forskellige formål.
Plads op til 48 personer.Trådløst Internet. AV-Udstyr efter aftale. Tilhørende anretterkøkken og toiletfaciliteter. Mulighed for at leje hele
huset til specielle arrangementer.
Vilhelmsdals mødelokale er lyst og indbydende og har en fantastisk udsigt over mark og eng. Her er adgang til fredeligt gårdhavemiljø
og grønne marker. Mulighed for servering under pavillion ved søen, ved firma arrangementer. Pejse Salen bruges til Møder · Kurser · Seminarer · Mini-konferencer · Foredrag · Receptioner · Generalforsamlinger ·
Udstillinger · Koncerter · Produktpræsentationer · Selskaber · Firmadage med aktiviteter o. l.
Frokostmenu, Let Anretning eller Buffet kan bestilles ved booking.
Se website vilhelmsdal.dk eller ring for reservation tlf. 50 99 10 34
tirsdag den 27. oktober 2009
Japansk Vind Tegning
Dagene flyver afsted – og mod vinter. Snart er de sidste gule blade dalet mod jorden og man kan igen se træerne i deres
egentlige form. Tiden for afslutningen på mit efterårskursus i billedkunst, tegning og maleri lakker også mod enden.
I dag afprøvede to kursister disciplinen Japansk Vindtegning. Flere fotos på bloggen Landscapes.
torsdag den 9. juli 2009
Sommerkurser Maleri
Der er weekendkurser i maleri igen fra august 2012. Se mere på vilhelmsdal.dk
Her er kursuslokalet gjort klar til mødelokale: Når maleholdet indtager rummet vil her være opstillet staffelier og maleborde.
Abonner på:
Opslag (Atom)


