Viser opslag med etiketten Akvarel Kurser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Akvarel Kurser. Vis alle opslag

lørdag den 10. maj 2014

Det drysser . . .

Så er det sidste udkald for blomsterfesten. Nu drysser de, og det mindste vindpust gør kun skaden større! Det er i dag jeg har inviteret til Hanami, en dag hvorvi nyder blomsterne, maler blomsterne, fotograferer eller bare vegeterer under de Lyserøde skyer. Desværre lyder vejrmeldingen fra DMI på gråvejr, regnbyger og endda hagl . . . nu må vi se hvad vi så finder på :-)





tirsdag den 25. marts 2014

Årets Kurser på Vilhelmsdal

 

Melder alt udsolgt på forårets weekendkurser i maleri! Workshop i juli allerede med venteliste - derfor har jeg oprettet et extra kursus i august. Weekenden den 16. - 17. august.

Der er dog stadig et par ledige pladser på årets første AKVAREL WORKSHOP! Her kan både begyndere og øvede male sig ud i landskabet, efter grundig introduktion i atelieret. Her vil være fokus på landskab, lys, farvevalg og ny inspiration omkring tekniker, materialevalg, o.l. 

Tilmeld  dig allerede nu hvis du vil være sikker på en plads på de populære sommerkurser på Vilhelmsdal!  Læs mere på http://kunstkurser.blogspot.dk/

tirsdag den 15. maj 2012

Akvarel Workshop på Vilhelmsdal



































Søndag den 13. maj afholdt vi Akvarel Workshop for 10 glade deltagere, der foruden undervisning i brug af tusch og akvarel
også fik en dejlig japansk inspireret frokostmenu fra Restaurant Det gamle Mejeri. Kurset forløb i flot vejr med blæst og sol - som en lysplet
midt i uger med alt for mange byger og gråt vejr havde vi lige netop denne majsøndag en forholdsvis pæn dag hvor deltagerne kunne sidde udenfor og male. Denne Kirsebærblomst-søndag skal blive en tradition fremover her på Vilhelmsdal!



lørdag den 31. december 2011

Akvarel Workshop 2012: Hanami på Vilhelmsdal




























Ligesom de i Japan fejrer Hanami vil vi her på Vilhelmsdal fejre Kirsebær Alléens fantastiske
blomstring med en male workshop hvor temaet er KIRSEBÆRBLOMSTER.
Lær at bruge Japansk og Indisk Tusch, waterbrushes og traditionelle pensler sammen med
akvarelfarver til at skabe værker på papir og karton på en søndag under lyserøde skyer af blomster,
kun afbrudt af en frokost under træerne i Gårdhaven med Forårs Buffet leveret af 
Restaurant Det Gamle Mejeri på Vilhelmsborg.
Kurset omhandler : Intro i Atelieret: maleteknikker, papirvalg, studier i harmonisk treklang,
komposition, tranparence og farvernes indbyrdes virkemidler.
Her er pensler og tusch til rådighed. Papir er også inkluderet i prisen, men medbring selv ekstra samt
dine egne akvarelfarver og en stor pensel (Nr 18 – 20) Gerne Da Vinci eller Cotman.

Tidspunkt: Søndag den 6. maj 2012 og søndag den 13. maj 2012
Undervisning foregår fra kl. 9.30 – 16.30  I alt 7 timer.
Antal deltagere max 12 personer.
Pris alt. inklusive: Workshop, frokostbuffet, vin & vand, frugt, kaffe og kage. Pr. pers. Kr. 750,-

OBS: Her kan alle være med! Også mulighed for firmaer at købe Temadagen som medarbejder/Inspirationsdag,
på en hverdag og eget program indlagt. Se flere kurser her: www.kunstkurser.blogspot.com












tirsdag den 15. september 2009

Kurser på Vilhelmsdal

Photobucket
En lille fotoserie fra sommerens kurser på Vilhelmsdal. Her males intensivt i atelieret.
Klik her på linket til min anden blog * med nyheder fra atelieret og årets udstillinger.

tirsdag den 16. juni 2009

Pensler i Paradis

PhotobucketFoto: Ilan Brender
Mandag havde vi besøg af JP Århus. Journalist Mia Quist Andersen skrev en rigtig god artikel om stedet her og mine
sommerkurser. Artiklen var allerede med i tirsdags udgaven af Jyllandsposten. Her prøver Mia at følge mine instrukser i at
indkredse motivet. Det gik rigtig godt! Læs artiklen her: Pensler i Paradis

mandag den 18. maj 2009

Sommer Kurser Akvarel og Maleri

Photobucket
Tilmeldingerne til sommerens kurser er begyndt at tikke ind på mail og mobil. Jeg glæder mig til at byde de første kursister
velkommen her på Vilhelmsdal til weekendkurserne der starter i juli måned. Kurserne er tilrettelagt som små intensive
oaser af koncentreret undervisning i akvarelteknikker, kombineret med fri udfoldelse i naturen lige udenfor atelieret
– i afstressende og rolige omgivelser.

Undervisningen starter hver dag i Pejsesalen, et 60 m2 stort rum med knap 6 m. til loftet, pejs og udsigt til åbne marker.
Alt efter vejret vil vi senere gå ned til søen hvor vi fortsætter dagens tema med motiverne helt inde på livet. Her er træer og
marker, eng og bakker – samt søen med dens brogede dyreliv. Et væld af motiver for dig der elsker at male i naturen!

For oplysninger om holdstart se: Weekendkurser på blogspot
*Foto/Akvarel for Fortsættere på udflugt til Svanedammen i Marselisborg Skov Maj 2009

søndag den 1. marts 2009

Sommerkurser

Photobucket
Så er de allerførste foldere på vej med posten! Sommerens kurser ligger måske ikke lige rundt om hjørnet, men det er alligevel
nu, de fleste begynder at planlægge hvad de vil foretage sig i deres sommerferie, så det er ikke for tidligt.
Læs mere om sommerkurser på Vilhelmsdal på www.vilhelmsdal.dk. Her kan du finde min mailadresse eller tlf. nr. hvis du
vil høre mere, eller have tilsendt en folder.

tirsdag den 10. februar 2009

Sommer Kurser i Sigte


Så fik jeg den nye Canon Scanner, og er straks gået igang med at indscanne de gamle fotos fra akvarelkurserne ved Dyngby Strand! For selvfølgelig skal jeg bruge det dejlige sommerpige foto af Lene inde i min kursusfolder! Dette foto indfanger på bedste vis den stemning jeg husker fra mine sommerkurser: En flok glade mennesker der samles om en fælles interesse og samtidig lærer noget om landskabsmaleri!
At det så er ca. 8 år siden og lokaliteten i mellemtiden er skiftet ud med gården Vilhelmsdal betyder intet! Kurserne kommer til at handle om det samme som dengang: Alle som ønsker at fordybe sig i akvarelmaleriet, med vægten lagt på landskabsmaleri – alt efter vejret også udendørs maleri ved søen, i engen, skoven og i markerne.
Folder kan tilsendes ved henvendelse på telefon eller mail som du finder på vilhelmsdal.dk