Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag

mandag den 26. februar 2018

Så er det nu!

Danmarks førende indenfor havehandel m.m. –  Isabella Smith –  har talt! Så er det tid til så småt at tænke forspiring og helst også flyve til tasterne og købe på netshoppen, lyder det fra Hesede Hovedgaard på Sjælland!

Og fristende ser det da også ud på diverse websites, og det gælder ikke kun Isabella's, men også Camilla Plum, Claus Dalby og alle de andre havetosser og -guruer, som hjælper os haveejere i gang, inspireret og ikke mindst købelystne året rundt! Men især her i det tidlige forår, for da er der ikke den ting man ikke ønsker sig, bare det minder lidt om forår og at vi snart kan komme ud og nyde livet i haven.

Det er stadig alt for koldt til at gå ude og ordne i haven her først i marts, men lysten fejler ikke noget! Hver gang solen titter frem er jeg straks derude og flytter visne blade fra et bed, eller flytter rundt på ting i drivhuset. Det er ikke muligt at komme i jorden, alt er stivfrossent, så selv katten ikke kan finde et sted at grave et lille hul, sur er den!

I sådan en kulde kan man da heller ikke lade være med at tænke beklædning? Er der ikke et eller andet man mangler? Jeg har før fundet gode ting hos både godsejeren.dk og ikke mindst Engelbert Strauss, som er førende indenfor lækkert outwear, og denne Regnjakke er lige hvad jeg mangler denne sæson! Faktisk har jeg  ikke ejet en regnfrakke, eller jakke, i årevis, så nu skal det være! Ikke mindst når man tænker på de mængder regn der kom sidste år, man kan ligeså godt forberede sig, selvom det ikke lige er den type beklædning man ønsker sig, hellere noget i retning af toppe og shorts, oui??

Min mand vil nok hellere se på noget fra arbejdstøj kollektionen, han er stadig i gang med at skære de sidst fældede træer op til brænde, så mon ikke vi skal over i noget skærefast ;-) og selvfølgelig med ekstraudstyr sem denne kapselhøreværn med indbygget radio!





fredag den 19. maj 2017

Vandretur på Gyllingnæs


Vandretur rundt om Gyllingnæs
med en veninde. Vi parkerede bilen på den lille p-plads lige hvor den nye, flotte allé starter, og tog derefter turen på knap 6 km ned til skoven, forbi Smedehuset, ned til stranden og en lille afstikker hen forbi Fiskerhuset, inden vi tog den samme vej tilbage. Vi kunne også have gået videre ad stranden hen til Vadegrund og Mantelenvej, men så var turen blevet til en 12 km tur, og det synes vi ikke vores ben var klar til den dag!
Flere af skovvejene er kantet af store, tætte flokke af Ramsløg, der blomstrer smukt i maj!

Et kig ind til Godset Gyllingnæs, som er en del af 'De 5 Gårde'. Her er ingen adgang, ligesom der ikke er adgang til flere andre veje herinde i skoven. Dette er diskret og fint markeret med Privat Skilte. Her må kun færdes til fods eller på cykel.

fredag den 21. august 2015

Way To Go!


Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om færdsel uden om kommunale veje! 

I år til september er det 20 år siden jeg flyttede på landet! Vi flyttede fra Aarhus C, en lejlighed på 2. sal, til et lille fiskerhus nogle kilometer syd for Århus. Vi er flyttet to gange siden da, men har altid holdt os indenfor området Aarhus Syd! Det er nu engang her vi synes der er smukkest og bedst at være! Vi flyttede på landet af grunde som nok er de mest almindelige for tilflyttere til landområder: Trangen til friluftsliv, egen jord under neglene og vandreture!

Når jeg tænker tilbage på mine oplevelser og erfaringer med vandreture, hvilke situationer er det så jeg husker bedst? Det er ofte den hvor noget gik galt eller måske ovenikøbet  der hvor den landlige idyl i den grad ikke levede op til forventningerne! Jeg kan i flæng nævne det sted, hvor en smuk grusvej ned til stranden blev omdannet til en skærvefyldt, stenet og ufremkommelig vej, ingen kunne hverken gå eller cykle på. Eller de utallige steder, hvor grusvejen pludselig slutter, uden påviselig grund, andet end her ønsker lodsejeren ikke andres færdsel! Eller de fyrretræskantede, harpiksduftende småstier ned til stranden, hvor der pludselig en dag var sat låger og FORBUDT skilte op, af sommerhusejere, der ikke kunne enes om adgangsret til sti og vej. Nok om livet ved stranden!

Landlivet derimod, omgivet af gårde, marker søer og små fredsskove bød på andre oplevelser på vandreturen. Her er længere mellem naboerne men til gengæld tættere trafik på de små snoede veje tæt på Aarhus forstæderne. Hvor vil man så gå? Ja, så vil man jo gerne ind på markerne, stierne og de små tilgroede hjulspor, simpelthen for at undgå at blive mejet ned af en alt for hurtig bil eller den landevejsbrede traktor. På de fleste veje må man gerne færdes, men når en vej bliver til en grusvej, kan man være stensikker på at den er privat, eller privat fællesvej, hvilket blot betyder at vejen ejes af flere. Vi bor selv på en sådan vej, her er vi tre husstande om vejen. Her er både småskove og markveje, hvor vi har fået tilladelse af ejeren til at færdes. Så vidt så godt!

Nu har jeg jo altid været glad for uberørt natur, og vant til, fra min tid på det yderste næs, at kunne færdes stort set overalt, så selvfølgelig kunne jeg heller ikke her holde mig til den slagne vej. Så inden længe stak jeg også ind over marken, ned i en mose og op på en høj - uden at spørge om lov! Og en skønne dag blev jeg da også indhentet, halvt inde på en brakmark, der udgjorde en genvej hjem til egen matrikel. Den meget venlige gårdejer gjorde mig her opmærksom på at han som jæger, helst ikke så at der færdedes alt for mange mennesker hen over arealerne. Ikke fordi han var bange for at forveksle mig med en hjort, men simpelthen fordi dyrene blev forstyrrede og måske fortrak til andre græsgange. Det forstod jeg så udmærket godt, og skyndte mig da også at luske ud på landevejen igen. Min pligtopfyldenhed varede dog ikke længere end til ugen efter, hvor jeg, på samme vej hjemover, blev overrasket af en byge! Dette gjorde at jeg gav mig selv lov til at at være en badass og igen skyde genvej henover den åbne brakmark, idét jeg selvfølgelig håbede på at ejeren ikke var hjemme og opdagede mig!

Og hvad skete der så!  Da jeg nåede ned i dalsænkningen så jeg pludselig tre smukke rådyr, der lå og hvilede i det høje græs! Da dyrene opdagede mig, i fuld fart og vandrestøvler, blev de selvfølgelig forskrækkede, sprang op og fløj afsted henover marken, med kurs lige mod den trafikerede landevej! Mens jeg, fuldstændig overrumplet og rædselsslagen så til, sprang de små dyr ud på vejen, lige foran to biler, der fra hver sin side af vejbanen bremsede op – ja de nåede at bremse op – så de tre dyr kunne komme i sikkerhed på den anden side af vejbanen. Jeg følte meget stærkt dér, at det var MIN SKYLD, ja lige præcis min skyld, hvis der var sket et sammenstød, hvor både bilister og dyr kunne være kommet slemt til skade! For jeg havde ikke noget at gøre på den mark! Havde lovet ikke at gå der. Og har aldrig gjort det siden! Nu ville jeg bare ønske der snart bliver gjort noget ved den nye Bering–Bedervej, så vore små biveje kan blive sikrere for os der elsker at vandre!

Esoterica: Herhjemme er vores egen Søren Kierkegaard citeret for at sige. ”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom. Jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den”. 


onsdag den 30. maj 2012

tirsdag den 16. august 2011

Når Rugen springer


Powerwalk på Ruten og drivende skyer. Helt, helt stille indtil pludselig - klik klik klik klik - ja sandelig man
kan høre rugen springer! Så er sommeren gået på hæld og snart kan man se at rugen drær.
Iflg. Wikipedia:
Hos rug modnes pollenkornene samtidigt i alle planter, og derfor frigives de også samtidigt. Det sker i tågeagtige skyer, og man kalder der, at rugen "drær". Det har vist sig, at dræet udløses af skiftet mellem lys og skygge, når en sky passerer. http://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Rug