onsdag den 24. juli 2013

Kanotur på Aarhus Å


Årets første Kanotur gik fra Brabrand Sø til Mølleparken midt i Aarhus C og tilbage igen. Vi mødte kun én enste kajakroer på hele ruten, en skam at ikke langt flere har fundet ud af, at vi her har en rigtig god mulighed for fritidsoplevelser i naturen! Det er afslappende, smukt og nogle steder næsten som at være i vild natur på Gudenåen, at sejle her på åen, hvor man mange steder er totalt omgivet af sivskove og enge med dyr. Også på åen er der dyreliv: Ænder med ællinger pilede rundt, blishøns, rørhøns og Fiskehejre.




Ved det gamle 'Huset', nu spillestedet ATLAS, er der en helt vidunderlig Cafe og restaurant, RÅBar, Århus første Raw Food Cafe, der rusker op i byens Cafe Liv og Take Away Kultur. Her kan man fortøje sin kano til en bro ved bredden, og sætte sig ind og spise frokost!

"Vi er en 100 procent økologisk café, fordi vi tror på, at sund og økologisk mad skal være standard og ikke blot et nicheprodukt. Det skal være lækkert, sundt og til fornuftige priser.








Her sluttede turen, ved Brabrand Sø. En anden gang vil vi prøve Brabrand Sø rundt, det vil også være en spændende udfordring.

1 kommentar:

Stein sagde ...

Så flott tur!Ser ut som dere har kost dere :-)
Ha en fortsatt riktig fin sommer! Kos dere.
Stein