Mit hidtil største haveprojekt er uden tvivl haven på Horskærvej midt på halvøen Gyllingnæs. Her er så utroligt fladt, og fra gårdspladsen kan man til alle sider se intet mindre end 3,7 km i lige linje. Har målt! En gave for en landskabsmaler må man sige.
Men, men.. . haven var, da vi flyttede ind, en lav og sumpet affære, ubrugelig græsplæne der stort set altid stod under vand, nogle sure æbletræer og ingen blomster.
Jeg fik det gode firma Brolæggeren til at jævne det hele med jorden, lægge fliser på og lave en mindre, forsænket have med bede til grønsager ud mod marken. På selve gårdspladsen fik jeg en dygtig murer til at lave denne spejldam, 30 cm dyb, sort bund og et lille afløb, så man kan tømme den og rense den for alger ca en gang om måneden. Hvad er mere oplagt i sådan en zen-have, end Himlens Spejl? Det er himlen der fylder det hele her, hvor horisonten er så lav! Så fik vi fjernet nogle af fliserne, så der blev plads til nogle små og store, kvadratiske bede, til roser, træer og stenbedsplanter. men med spejldammen som omdrejningspunkt!
|
lørdag den 23. marts 2019
Himlens Spejl
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar