Det Hvide Bed skifter langsomt farve, nu efter de hvide blomster afløses af sommerblomsterne. Haveklinte og Lathyrus i dybe violette, næsten pink farver, en enkelt Bourgonvillea i krukke samt Lammeøres lysviolette blomster der dukker op mellem de grågrønne blade. Slyngrosen Lykkefund er langt bagefter da den blev grundigt 'klippet' ned af rådyr allerede i maj. Ærgeligt, men den skal nok komme igen, nu dyrene ikke går her så meget mere, da de har rigeligt at æde i mark og skov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar