VILHELMSDAL CONTEMPORARY 2015

Så er tiden igen kommet for årets store udstilling, som vi srartede sidste weekend, med åbningstale af Steen B. Andersen, Formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune. Udstillingen har rigtig meget nyt at byde på, bl.a. keramik af Krestine Harboe o.a. Se mere på linket: Vilhelmsdal Contemporary 2015

Udstillingen er åben lørdage og søndage kl 10 - 17. Hverdage efter aftale.

Noget om Træer

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om træer - og arbejdet med disse!

De dage er ovre, hvor jeg anså brændekløvning for en nostalgisk og charmerende opgave, man udfører hyggeligt med en økse i den ene hånd og en kop varm kakao i den anden. Nej, her bruger bruger vi motorsav og brændeflækker når stakken med vinterens forråd skal flækkes.

Vores huggeplads ligger mellem den røde lade og søen, i området med de gamle træer og brombærkrattet. Der går let en hel dag med at kløve brænde nok til bare et par paller. Først bliver stammerne skåret til, i længder på 30 - 50 cm, alt efter om de skal i Stoker Fyret eller i brændeovnen. Så kommer de op på brændekløveren og bliver flækket på langs i passende stykker. Disse bliver stablet på en palle, som så kommer hen at stå til tørring i et års tid. Først da er træet klar til at blive brugt i henholdsvis Stoker eller brændeovn. Det er mest min mand der klarer den slags opgaver, men det kan også hænde jeg selv tager en dag ved kløvemaskinen, ligesom vi da også har hver vores motorsav.

Hvert år fælder vi 6-8 træer, mest ask og tjørn, som ellers ville brede sig lynhurtigt og hegne os inde i egen skov på få år! Man starter ikke med at fælde, før alle blade er faldet af træerne. Det er også noget af et projekt selv uden blade: Først skal træet bindes op, så skal traktoren i position, så det kan blive trukket den rette vej, og så i gang med motorsaven.

Nåt træet først ligger ned syner det pludselig af meget mere, og et større arbejde med at få afgrenet kronen begynder her. De mange grene og kviste har ingen værdi som brænde, så de skal samles sammen, op på traktorvognen og køres ned i engen. Så skal der skæres større grene af,  og selve stammen skal deles i håndterbare stykker.

De store bunker af grene skal også af vejen, her står valget mellem at leje en flishugger eller brænde det hele af. Vi vælger at brænde af! Der er nu en vis hygge ved at gå i skumringen og brænde bål! Duften af det brændende træ, varmen fra de gyldne flammer. Gnister i luften og mørket der sænker sig allerede hen på eftermiddagen. At arbejde sammen om noget nyttigt og hyggeligt!

Nogle af bunkerne kører vi op på marken, til den store bålplads. Her gør det nytte næste sommer som Sankt Hans Bål! Sådan bruges træer i mange former som tradition, og det gælder selvfølgelig ikke mindst traditionen med Juletræer som også er en vigtig del af livet her på gården!

Fra midt i november og helt frem til Juleaften sælger vi nemlig Juletræer på Gårdspladsen her på Vilhelmsdal! Det er en rigtig hyggelig tradition, som mange indbyggere her syd for  Aarhus benytter sig af. Her er ikke fæld-selv, men masser af flotte Normannsgran fra jyske plantager. Arbejdet med at producere Juletræer er også ganske omfattende og ikke noget vi selv arbejder med, skønt flere besøgende let får den tanke, da en hel del af jorden her omkring gården netop er udlagt til Juletræs produktion. Vi kan derfor følge denne proces på ganske tæt hold, og tro mig, det er noget der kræver sin mand!

Først 8-12 år efter at juletræerne er blevet plantet, er de klar til at blive høstet. Det er ikke alle træer der bliver klar på samme tid. Derfor fælder man træerne over 2-4 år.  Juletræerne bliver høstet over en ret kort periode fra midten af november til midten af december. Men forinden skal de indhegnes, nippes, beskæres, gødes, sprøjtes mod ukrudt og have pinde og fugleskræmsler monteret så de ikke bliver ødelagt af skadedyr som krager og rådyr!  

Så nej, de dage er ovre hvor jeg anså juletræer for at være en enkel og naturlig del af juletiden - men hyggeligt det er det, og vi har da også træ til loftet hver evig eneste Jul!

Slægtsgården Jelshøj

Lille udflugt til Jelshøj, hvor min families gamle slægtsgård Jelsbakgaard stadig ligger, på vejen lige ved Jelshøj (tidliere Jelsbak)
Hvad højen gemmer er stadig en gåde. Jelshøj har nemlig aldrig været udgravningsmæssigt undersøgt, Helge Søgaard fortæller i sin bog »Det ældste Århus«, at Jelshøj første gang omtales skriftligt i en præsteindberetning fra 1623, og han mener desuden, at forstavelsen »Jels« kommer af »jarl«, således at navnet skulle betyde jarlens, fyrstens eller høvdingens høj. Jarlen af Jelshøj.
Jelshøj er sandsynligvis en gravhøj fra ældre bronzealder, dvs. fra mellem 1800 og 1000 før Kristus.– her: Jelshøj.

Tulipaner!

Der er længe til at der ser sådan ud foran drivhuset. Ikke desto mindre har jeg valgt at lægge dette foto ud, som en reminder, og huskeblog om, at her er der lagt tulipaner af typen: Creme Upstair (cremefarvet med rosa kanter. Grønland. Type: Viridiflora. (lyserød m. grønne striber) Flaming Purissima. Type: Fosteriana (Lyserød/kirsebærrød/hvid.

Kunst eller Kaos?

Foto: Sondrup Kunsthal. Af Carsten Ingemann

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om kunst i udkanten!

Hvis du tror abstrakt kunst ikke har noget slægtskab med naturen, så kan du roligt tro om igen!  Tænk blot på Jackson Pollocks kaotiske arbejdsmetode der i høj grad indgav værkerne et udtryk, som var de hentet direkte ned fra trætoppene!

Ufuldkommenhed og kaos kan altså skabe et æstetisk indtryk, sat i de rigtige rammer eller kontekst. Udfra den devise er jeg startet på et projekt, der som en spejling af den omliggende natur, skal udtrykke enkelhed og skønhed i kaos – uendelig natur i mødet med komprimeret struktur – og det på ganske lidt plads!!

Situationen er nemlig den, at jeg her på Vilhelmsdal udenfor Malling, hvor jeg bor og arbejder, har en ekstra oplevelse at byde på i år, da jeg af keramiker Karoline Illum Fricke har fået tilbudt at huse den lille, mobile Sondrup Kunsthal. Karoline Illum Fricke er ejer af Sondrup Kunsthal, der vil være opstillet her på gården i hele oktober måned, og her er besøgende velkomne til at lægge vejen forbi. Kunsthallen, som vil stå på bakken lige ved P-Pladsen, vil ved denne  lejlighed indeholde en installation af undertegnede og det er noget af en udfordring, når man som jeg er vant til at arbejde på lærred, nu at skulle skabe en oplevelse i så lille et rum (120 cm x 125 cm  i gulvplan og 135 cm i højden)  og samtidig få det til at række ud og gå i dialog med det omliggende naturområde med højt til loftet!

Jeg mener dog at have knækket koden: fremfor at genskabe et sèt landskab på et lærred, vil jeg forsøge at genskabe dets essens. Denne gang ikke med pensler, spartler og maling, men med naturens egne 'rekvisitter', omhyggeligt høstet, tørret, skåret og indfarvet og derefter sat i poetisk kontekst. Installationen får navnet Kunst eller Kaos?

Nu er der jo nok nogen der sidder og tænker SONDRUP KUNSTHAL? Hvad i alverden er det? Sondrup Kunsthal kan med Karoline Illum Frickes egne ord, betragtes som "en scene for den levende, nyskabende og eksperimentelle samtidskunst. Den kan bedst betegnes som en platform, hvor kunsten kan testes og afprøves i et utraditionelt miljø, helt tæt på publikum i lokalsamfundet. Det er med andre ord hensigten med Sondrup Kunsthal, at bringe kunsten ud til folket  – ud til hvor folk bor – Sondrup Kunsthal udmærker sig ved, at være mobil og vil derfor dukke op på uventede steder og skabe oplevelser til eftertanke." 

Samtidig med Kunsthallens ankomst og åbning starter den årlige event Spor Kunsten. SPOR KUNSTEN  Har også mange medlemmer Syd for Aarhus, så her er rig mulighed for at planlægge en Kunstrunde i dit eget nabolag og se hvad de professionelle kunstnere går og laver! Denne event er forresten også en kærkommen lejlighed til at få ryddet op i ens eget personlige kaos i atelieret. I den forbindelse kan jeg betro jer, at et af de oftest stillede spørgsmål ved disse værkstedbesøg er: "Jamen ihhhh så ryddeligt du har det her, ser her altid sådan ud"? Nej, det kan i lige tro der ikke gør, men her skal jo ligesom ryddes en sti gennem kaoset af lærreder, rammer, tuber, dåser, bøtter, kasser, podier og whatever, inden man kan slå dørene op. 

For at sammensætte sin egen personlige kunstrunde kan jeg også anbefale at gå ind på siden www.sporkunsten.dk og der planlægge hvilke kunstnere/værksteder man vil besøge. På GODSBANEN inde bag Musikhuset er der desuden fra 22. september en stor udstilling/Introduktion i området ved Spiselauget, hvor man kan se værker og præsentationer af hver enkelt deltagende kunstner, og få et gratis katalog med hjem til at planlægge efter! Og Kunsthallen står på Vilhelmsdal med Åbningsudstilling og SPOR KUNSTEN lørdag den 3. oktober fra kl. 11 - 17. 

Vand skal der til!

Man glemmer tit at Drivhuset også skal have vand, når det regner så meget som det gør for tiden! Men her var de to højbede blevet så knastørre at det tog henved halvanden time at få det hele ordentlig gennemvandet. Nu er planterne beskåret, ukrudtet fjernet, jorden revet, persillen er sået og de nye, små jordbærplanter der skal give os jordbær i juni næste år er i jorden. Her er stadig masser af tomater, gule og røde og flere på vej! Små mini auberginer, basilikum i metermål og fine små figner og måske 4 klaser med druer. Og et rigtig hyggeligt sted at opholde sig, selv når det igen står ned i stænger udenfor :-)

Vafler med Spinat

Ingredienser
250 g spinatblade eller frossen spinat der er varmet op.
Lidt basilikum
3 æg
180 g mel
1,5 dl mælk
100 g smør
3/4 dl øl
salt og peber
Fremgangsmåde
Skyl spinaten, og tør den. Lad den falde sammen over varmen i en pande sammen med en lille klat smør. Rør æg, øl, mælk og mel sammen, tilsæt det smeltede smør, og rør dejen blank. Smag til med salt og peber. Vend spinat og basilikum i. Bag vaflerne i vaffeljern. De er lækkert sprøde, når de er nybagte, og de kan lunes sprøde igen i ovnen.

Norske Vafler m. Syltetøj

Ingredienser

2 æg

1 dl sukker

5 dl mælk

350 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. kardemomme

100 g smeltet smør

Tilbehør

Creme Fraiche og Solbær syltetøj. I Norge  serverer de med Jordbær syltetøj.

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Rør mælk og vand i og bland de tørre ingredienser. Rør melblandingen i væsken til en jævn dej uden klumper. 

Lad dejen til dine vafler hvile i ca. 15 min. Rør smeltet smør i og bag dine vafler.

Tip

Server dine vafler med Creme Fraiche samt syltetøj efter eget valg - eller server dine vafler med lækker vanilje is!

Vi bager vafler på et elektrisk Vaffeljern fra LOGIK, købt i Elgiganten for Kr. 199,-
Det fungerer perfekt! Se her: LOGIK Vaffeljern

Norske Vafler

Er der overhovedet noget så hyggeligt som at komme ind fra regn og rusk til duften af hjemmebagte Norske Vafler! Nu har vi langt om længe fået anskaffet det vaffeljern jeg så længe har ønsket mig, og det betyder at nu bliver vore gæster på Vilhelmsdal Bed & Breakfast budt velkommen med en gang Norske Vafler med Creme Fraiche og Syltetøj!

Ideen med vaflerne opstod, da vi sidste sommer kørte fra Drammen til Trondheim i Norge! Vi havde booket Hotel hele vejen op og tilbage igen, med en afstikker hos gode venner i Vinstra. Det sjove var at på samtlige hoteller serverede man Vafler hver eftermiddag fra 16 til 18. Nogle steder skulle man endda selv bage dem! Der stod så vaffeljernet fremme, med en skål med vaffeldej, lige til at lægge på jernet. Let er det da også! Op med låget, i med dejen, låget på og en knap lyser rødt som bliver til grønt efter et par minutter, og vupti er dine 6 vafler bagt på begge sider i løbet af få minutter! Tilsyneladende en gammel norsk skik, men jeg har taget den til mig, og jeg skal love for at det har manden, venner af huset og vore B&B gæster været endda meget glade for!

Norske vafler er kommet for at blive! Og jeg skal nok komme med opskriften her!

Way To Go!

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om færdsel uden om kommunale veje! 

I år til september er det 20 år siden jeg flyttede på landet! Vi flyttede fra Aarhus C, en lejlighed på 2. sal, til et lille fiskerhus nogle kilometer syd for Århus. Vi er flyttet to gange siden da, men har altid holdt os indenfor området Aarhus Syd! Det er nu engang her vi synes der er smukkest og bedst at være! Vi flyttede på landet af grunde som nok er de mest almindelige for tilflyttere til landområder: Trangen til friluftsliv, egen jord under neglene og vandreture!

Når jeg tænker tilbage på mine oplevelser og erfaringer med vandreture, hvilke situationer er det så jeg husker bedst? Det er ofte den hvor noget gik galt eller måske ovenikøbet  der hvor den landlige idyl i den grad ikke levede op til forventningerne! Jeg kan i flæng nævne det sted, hvor en smuk grusvej ned til stranden blev omdannet til en skærvefyldt, stenet og ufremkommelig vej, ingen kunne hverken gå eller cykle på. Eller de utallige steder, hvor grusvejen pludselig slutter, uden påviselig grund, andet end her ønsker lodsejeren ikke andres færdsel! Eller de fyrretræskantede, harpiksduftende småstier ned til stranden, hvor der pludselig en dag var sat låger og FORBUDT skilte op, af sommerhusejere, der ikke kunne enes om adgangsret til sti og vej. Nok om livet ved stranden!

Landlivet derimod, omgivet af gårde, marker søer og små fredsskove bød på andre oplevelser på vandreturen. Her er længere mellem naboerne men til gengæld tættere trafik på de små snoede veje tæt på Aarhus forstæderne. Hvor vil man så gå? Ja, så vil man jo gerne ind på markerne, stierne og de små tilgroede hjulspor, simpelthen for at undgå at blive mejet ned af en alt for hurtig bil eller den landevejsbrede traktor. På de fleste veje må man gerne færdes, men når en vej bliver til en grusvej, kan man være stensikker på at den er privat, eller privat fællesvej, hvilket blot betyder at vejen ejes af flere. Vi bor selv på en sådan vej, her er vi tre husstande om vejen. Her er både småskove og markveje, hvor vi har fået tilladelse af ejeren til at færdes. Så vidt så godt!

Nu har jeg jo altid været glad for uberørt natur, og vant til, fra min tid på det yderste næs, at kunne færdes stort set overalt, så selvfølgelig kunne jeg heller ikke her holde mig til den slagne vej. Så inden længe stak jeg også ind over marken, ned i en mose og op på en høj - uden at spørge om lov! Og en skønne dag blev jeg da også indhentet, halvt inde på en brakmark, der udgjorde en genvej hjem til egen matrikel. Den meget venlige gårdejer gjorde mig her opmærksom på at han som jæger, helst ikke så at der færdedes alt for mange mennesker hen over arealerne. Ikke fordi han var bange for at forveksle mig med en hjort, men simpelthen fordi dyrene blev forstyrrede og måske fortrak til andre græsgange. Det forstod jeg så udmærket godt, og skyndte mig da også at luske ud på landevejen igen. Min pligtopfyldenhed varede dog ikke længere end til ugen efter, hvor jeg, på samme vej hjemover, blev overrasket af en byge! Dette gjorde at jeg gav mig selv lov til at at være en badass og igen skyde genvej henover den åbne brakmark, idét jeg selvfølgelig håbede på at ejeren ikke var hjemme og opdagede mig!

Og hvad skete der så!  Da jeg nåede ned i dalsænkningen så jeg pludselig tre smukke rådyr, der lå og hvilede i det høje græs! Da dyrene opdagede mig, i fuld fart og vandrestøvler, blev de selvfølgelig forskrækkede, sprang op og fløj afsted henover marken, med kurs lige mod den trafikerede landevej! Mens jeg, fuldstændig overrumplet og rædselsslagen så til, sprang de små dyr ud på vejen, lige foran to biler, der fra hver sin side af vejbanen bremsede op – ja de nåede at bremse op – så de tre dyr kunne komme i sikkerhed på den anden side af vejbanen. Jeg følte meget stærkt dér, at det var MIN SKYLD, ja lige præcis min skyld, hvis der var sket et sammenstød, hvor både bilister og dyr kunne være kommet slemt til skade! For jeg havde ikke noget at gøre på den mark! Havde lovet ikke at gå der. Og har aldrig gjort det siden! Nu ville jeg bare ønske der snart bliver gjort noget ved den nye Bering–Bedervej, så vore små biveje kan blive sikrere for os der elsker at vandre!

Esoterica: Herhjemme er vores egen Søren Kierkegaard citeret for at sige. ”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom. Jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den”.