Tur i Tågen

Godt Nytår 2016

Dagen efter Nytår og græsset er stadig grønt! De store skovbregner er endnu ikke væltet efter frost og fuglene synger i hækken! Hvor længe mon det kan vare? Ikke længe siger Vejret.dk. Nu går det mod sne og frost og og bidende blæst! Så må vi se om dyrene samler sig og går i spring, det har vi ikke set endnu i denne vinter, som har været alt for mild. Forleden havde vi et lille pindsvin gående rundt herude på gårdspladsen. Det virkede nok så fornøjet, smaskede og skubbede ting til side og fik fat i en regnorm hist og en snegl pist. Men få dage efter fandt jeg den store unge død henne ved gavlen. Måske kulde eller sygdom eller sult? Den virkede frisk nok nogle få dage før, så jeg ved det ikke, men der er rigtig mange der skriver og taler om mange døde pindsvin i haverne i disse år? Vi har ikke nogen former for plantegift i haven, så det kan det ikke være. Men fakta er, at vi aldrig har set så få dyr, rådyr og så få pindsvin som de seneste år.

Julens Billeder 2015

Vindens Værk

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Vind og Vejr - og Japansk Vindtegning

Japaneren begav sig ud på sletten en klar og blæsende morgen, og gik straks gik igang med arbejdet med at bygge en bambushytte. Hytten blev bygget som et lille rundt hus uden vinduer og så tilpas utæt at der var en god træk, når vinden rigtig fik fart på hen over højsletten. Forestil jer et meget stort fuglefoderhus!

Japaneren hentede nu en rulle papir, ca. 1 meter i bredden, som han rullede ud og derefter beklædte væggene med,  hele vejen rundt i den lille hyttte. Tilsidst anbragte han en bambusstok, ophængt centreret i en snor fra hyttens loft. Hver ende blev snittet af og i hvert hul skruede han nu et stykke blødt sort kridt. Stokken var så lang at begge kridt lige præcis berørte det udspændte papir på hyttens sider. Nu kunne værket begynde at tage form.

Allerede inden japaneren forlod hytten havde trækvinden taget fat, og bambusstokken begyndt sin yndefulde dans og hoppen hen over papirets bane!

I et helt døgn blæste vinden og den centreret ophængte stok, gjorde som en sådan vil opføre sig i stærk træk: Den drejede rundt og rundt, den dansede op og ned, den stod indimellem stille samme sted og sitrede eller hakkede pludselig frem og tilbage som en spættes hamren på et træ. Og kridtene for hver sin ende af stokken blev kortere og kortere efterhånden som vinden tegnede med dem, og brugte dem op.

 I én lang sort repeterende og rytmisk dans tegnede vinden sine landskaber, med bjerge og dale, med drivende skyer og forvredne træer, nogle steder sort og tæt, andre steder kun svage aftegn, prikker og punkter, afsat med naturens hånd, men hele tiden rytmisk, gentagende, og altid i vandret vandren.

Japaneren vendte tilbage da døgnet var omme, tog stokken ned, rullede papiret sammen i en rulle, og begav sig igen hjemad til sit hus. Der blev den flere meter lange tegning hængt op på væggen og landskabet viste sig for ham, som vinden havde beskrevet det. Ved selv at tilføje ganske lidt: to mennesker på vej op ad et bjerg, fuldendte han vindens værk.

Se det var jo næsten et eventyr, og alligevel ikke. Sagnet, for det er hvad det er, fandt jeg for en 15 - 20 år siden, langt ude i Cyber Space,  på en engelsksproget webside jeg forlængst har glemt eksistensen af og dermed navnet på. Teksten er derfor oversat og fortolket frit efter hukommelsen. Men i årenes løb har netop dette sagn været en stor inspirationskilde i mit arbejde med tegning og undervisning. Det poetiske i dette at fange vinden, lege med naturens kræfter og sætte dem ind i et kunstnerisk koncept er således ikke noget nyt i kunstens verden. Sagnet skulle været mange tusinde år gammelt, og kunstnere verden over har da også fortolket og parafraseret over vindtegning i århundreder.

Selv har jeg brugt sagnet omskrevet til tegning med 3 meter lange hasselstave, med kridt bundet på spidsen, eller  kviste dyppet i sort japansk tusch, som man derefter tegner/maler med, på store ark papir anbragt direkte på jorden. Ved at sætte hasselstaven i bevægelse, få den til at dirre, svinge og vibrere hen over papiret kan man opnå endda meget smukke, kalligfafiske virkninger med denne metode. Virkninger man aldrig ville kunne opnå med en almindelig kort pensel. 

I disse dage har vinden igen været på spil og her er også tilføjet nye detaljer til omgivelserne. To gamle træer har lagt sig ned og åbenbaret dybe huller i jorden. Deres kroner står som kalligrafiske streger op mod himlen i et filigran af linjer og knækkede streger. Vinden har udført endnu et værk!

Ris a la Mande a la Polka Shot

Efter sådan en Koncert plejer vi at afholde en lille Musiker middag! Denne gang stod menuen på Dyreryg med Rosmarinkartofler, rødkålssalat og Fordrukne Svampe (champignoner i portvin) :-) - og sidst men ikke mindst: Ris a la Mande a la Polka Shot! Ikke nogen easy peasy dessert, men med lidt øvelse så går det . . .

Jorden Rundt på Vilhelmsdal

Søndag den 6. december spillede Aarhus Kvartetten 'Jorden Rundt' på Vilhelmsdal

De fire musikere tog publikum med på en musikalsk jordomrejse, der bød på viser, brasiliansk bossa, fransk vals, jazz, ungarnsk dansemusik og svensk folk og pop og amerikanske og engelske hits og ballader i ny fortolkning.

Besætningen er: To vokaler, akustisk guitar, saxofon, kontrabas og trommer.

Man kan opleve numre af Lisa Ekdahl, Antonio Carlos Jobim, Kinks , Vaya Con Dios, Jan Johansson, Van Morrison, Sidney Bizet, Otis Redding med flere.

Kvartetten består af: : Lisbeth Hviid, vokal, guitar, Henrik Møller, tenor- og sopran-sax, Søren H. Nielsen, bas og Fleming Bülow Poulsen, trommer og vokal.

VILHELMSDAL CONTEMPORARY 2015

Så er tiden igen kommet for årets store udstilling, som vi srartede sidste weekend, med åbningstale af Steen B. Andersen, Formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune. Udstillingen har rigtig meget nyt at byde på, bl.a. keramik af Krestine Harboe o.a. Se mere på linket: Vilhelmsdal Contemporary 2015

Udstillingen er åben lørdage og søndage kl 10 - 17. Hverdage efter aftale.

Noget om Træer

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om træer - og arbejdet med disse!

De dage er ovre, hvor jeg anså brændekløvning for en nostalgisk og charmerende opgave, man udfører hyggeligt med en økse i den ene hånd og en kop varm kakao i den anden. Nej, her bruger bruger vi motorsav og brændeflækker når stakken med vinterens forråd skal flækkes.

Vores huggeplads ligger mellem den røde lade og søen, i området med de gamle træer og brombærkrattet. Der går let en hel dag med at kløve brænde nok til bare et par paller. Først bliver stammerne skåret til, i længder på 30 - 50 cm, alt efter om de skal i Stoker Fyret eller i brændeovnen. Så kommer de op på brændekløveren og bliver flækket på langs i passende stykker. Disse bliver stablet på en palle, som så kommer hen at stå til tørring i et års tid. Først da er træet klar til at blive brugt i henholdsvis Stoker eller brændeovn. Det er mest min mand der klarer den slags opgaver, men det kan også hænde jeg selv tager en dag ved kløvemaskinen, ligesom vi da også har hver vores motorsav.

Hvert år fælder vi 6-8 træer, mest ask og tjørn, som ellers ville brede sig lynhurtigt og hegne os inde i egen skov på få år! Man starter ikke med at fælde, før alle blade er faldet af træerne. Det er også noget af et projekt selv uden blade: Først skal træet bindes op, så skal traktoren i position, så det kan blive trukket den rette vej, og så i gang med motorsaven.

Nåt træet først ligger ned syner det pludselig af meget mere, og et større arbejde med at få afgrenet kronen begynder her. De mange grene og kviste har ingen værdi som brænde, så de skal samles sammen, op på traktorvognen og køres ned i engen. Så skal der skæres større grene af,  og selve stammen skal deles i håndterbare stykker.

De store bunker af grene skal også af vejen, her står valget mellem at leje en flishugger eller brænde det hele af. Vi vælger at brænde af! Der er nu en vis hygge ved at gå i skumringen og brænde bål! Duften af det brændende træ, varmen fra de gyldne flammer. Gnister i luften og mørket der sænker sig allerede hen på eftermiddagen. At arbejde sammen om noget nyttigt og hyggeligt!

Nogle af bunkerne kører vi op på marken, til den store bålplads. Her gør det nytte næste sommer som Sankt Hans Bål! Sådan bruges træer i mange former som tradition, og det gælder selvfølgelig ikke mindst traditionen med Juletræer som også er en vigtig del af livet her på gården!

Fra midt i november og helt frem til Juleaften sælger vi nemlig Juletræer på Gårdspladsen her på Vilhelmsdal! Det er en rigtig hyggelig tradition, som mange indbyggere her syd for  Aarhus benytter sig af. Her er ikke fæld-selv, men masser af flotte Normannsgran fra jyske plantager. Arbejdet med at producere Juletræer er også ganske omfattende og ikke noget vi selv arbejder med, skønt flere besøgende let får den tanke, da en hel del af jorden her omkring gården netop er udlagt til Juletræs produktion. Vi kan derfor følge denne proces på ganske tæt hold, og tro mig, det er noget der kræver sin mand!

Først 8-12 år efter at juletræerne er blevet plantet, er de klar til at blive høstet. Det er ikke alle træer der bliver klar på samme tid. Derfor fælder man træerne over 2-4 år.  Juletræerne bliver høstet over en ret kort periode fra midten af november til midten af december. Men forinden skal de indhegnes, nippes, beskæres, gødes, sprøjtes mod ukrudt og have pinde og fugleskræmsler monteret så de ikke bliver ødelagt af skadedyr som krager og rådyr!  

Så nej, de dage er ovre hvor jeg anså juletræer for at være en enkel og naturlig del af juletiden - men hyggeligt det er det, og vi har da også træ til loftet hver evig eneste Jul!

Slægtsgården Jelshøj

Lille udflugt til Jelshøj, hvor min families gamle slægtsgård Jelsbakgaard stadig ligger, på vejen lige ved Jelshøj (tidliere Jelsbak)
Hvad højen gemmer er stadig en gåde. Jelshøj har nemlig aldrig været udgravningsmæssigt undersøgt, Helge Søgaard fortæller i sin bog »Det ældste Århus«, at Jelshøj første gang omtales skriftligt i en præsteindberetning fra 1623, og han mener desuden, at forstavelsen »Jels« kommer af »jarl«, således at navnet skulle betyde jarlens, fyrstens eller høvdingens høj. Jarlen af Jelshøj.
Jelshøj er sandsynligvis en gravhøj fra ældre bronzealder, dvs. fra mellem 1800 og 1000 før Kristus.– her: Jelshøj.

Tulipaner!

Der er længe til at der ser sådan ud foran drivhuset. Ikke desto mindre har jeg valgt at lægge dette foto ud, som en reminder, og huskeblog om, at her er der lagt tulipaner af typen: Creme Upstair (cremefarvet med rosa kanter. Grønland. Type: Viridiflora. (lyserød m. grønne striber) Flaming Purissima. Type: Fosteriana (Lyserød/kirsebærrød/hvid.