mandag den 6. oktober 2008

Noget om Træer

Photobucket

Jeg har noget med træer. Har altid været betaget af træer. De optræder da også jævnligt i min billedverden, især de store ege og asketræer som vokser her i bakkerne rundt om gården. Træer har altid haft en speciel plads i myter og religion. Digtere og kunstnere, videnskabsmænd og historikere; gartnere, økologer og filosoffer – alle beundrer de træet, og dog kan ingen eftergøre det, kun tiden kan.

Træer inspirerer; det har længe givet ly og læ. Sammen med f.eks. sten vil det altid forblive det rene, tavse vidne til alt hvad der sker. Det personificerer skønhed, romantik, genfødsel og mystik, og for dem der hælder til det overnaturlige (ikke mig) kan det ovenikøbet være istand til både at påkalde gudernes vrede samt tilskynde alfeverdenen til kamp og gengældelse!

Vore forfædre var godt klar over at træer skulle respekteres. Det moderne menneske er ofte langt mere primitiv i sin forståelse af den naturlige verden og sit inderste væsen. En gran kan nemt overleve selv det mest sikre fort. Forfattere fra Pliny til Yeats, J.G.Frazer og Robert Graves har udforsket træets symbolisme og gennem skabelsen af hobbitten, viste en forfatter som f.eks. Tolkien sin store respekt og beundring for træet som sådan.

En storm kan fælde et træ, men kun mennesket kan rejse skov for udelukkende at tænke i profit og udkomme.

søndag den 5. oktober 2008

Dromomania

Når man sådan rigtig fintænker over den brede vifte over manier der egentlig findes, som f.eks pyromania (at sætte ild til ting) trichotillomania (at dreje og dreje små totter hår indtil det falder af) erotomania (søge efter kærlighed alle de forkerte steder)og dromomania ( et uopsættelig ønske om at rejse og komme væk) ville jeg langt foretrække dromomania!

Vel ikke en helt u-ønskværdig vane, der dog alligevel har sine turn off's, som f.eks at ramme den angrebne på pengepungen!! Helt dromomania-agtigt ønskede jeg mig engang altid at forlade dette kolde, våde land for vinteren. Den klamme have og vindblæste gårdsplads. Væk afsted! For eksempel i januar, februar og marts. Måske også november og december. Eller allerede oktober for den sags skyld . . .

Dromomania måneder!

onsdag den 24. september 2008

En Mærkedag

Photobucket

Det er idag præcis ét år siden vi fik nøglerne til Vilhelmsdal. Det år er gået hurtigt og meget er der sket. Halvdelen af stuehuset
er nu istandsat og nu venter vi kun på Stoker Fyret efter vi har smidt den gamle brændefyr af mærket Salamander, ud.

I stuen stod en Kereteminde Kamin! Meget flot men ikke særlig økonomisk i brug. Træ til brænde har vi nok af, så den er nu
skiftet ud med en Morsø Brændeovn. Dem skal vi have nogle flere af. Bl.a. i køkkenet, hvor der før har stået et brændekomfur.

søndag den 14. september 2008

Klassisk

Photobucket

Denne uge havde vi besøg af en professionel skiltemaler fra Roland Skilte . Portalen over døren i gavlen er i fordums tid klargjort til gårdens navnetræk, men dette er, af én eller anden grund aldrig blevet gjort. Nu fik vi sat prikken over i'et så at sige. Logoet skal bruges i andre sammenhænge også, det blev udført i Optima Classic.


Photobucket


Photobucket

fredag den 15. august 2008

tirsdag den 15. juli 2008

søndag den 15. juni 2008

torsdag den 15. maj 2008

Pink Diamonds

Photobucket
Tulipanerne er fra Isabella Smith og af sorterne Annelinde (dobb. sen) og bagest ses Pink Diamond.



Photobucket
Dobbelte Annelinde i morgensol. Langs muren har endvidere blomstret Apricot Beauty, som nu er næsten visnet ned.

Tidlig Morgen

Photobucket

Huset Udvendig

Photobucket

Udvendig pudses huset op i hvidt, indfarvet puds. Det giver en utrolig fin og meget slidstærk struktur. Vedligeholdelsesfrit de næste 10 år. Mosevejens Murerforretning v.Murermester Finn Andersen har stået for hele murerarbejdet på ejendommen, både ud- og indvendig.



Photobucket