Dunhammer Aften

Selvom jeg ikke er tilhænger af DUNHAMMER kan jeg godt nyde skønheden ved sådan et syn der mødes os hver aften ved solnedgang. 

Aftensolen der farver de høje, halvvisne dunhammer planter gyldne mod den mørkeblå is. Som en af mine Facebook venner skrev på samme foto på min FB profil: "jeg troede først at en stor flok flamingoer var landet på jeres sø"  :-)

Spejlblank

Meget kan man sige om vejret, men der er altså nogle helt fantastiske solnedgange i denne tid med koldt, klart og stille vejr!

Vandstand 2016

Sjældent har vandstanden været så høj som i år. Ikke i de 8 år vi efterhånden har boet her på gården har vi aldrig haft vand helt op på stien rundt om søen. Det er her nu og det gør ikke spor!
Jo større søen er, jo bedre! Den høje vandstand vil forhåbentlig betyde færre dunhammer og færre vandplanter i det hele taget, hvilket er lig med større vandspejl!

Søen her er uden tilløbende vand og uden afløb, så her sker der jævnligt det, at den tørrer ud, og en sø uden vand er altså ikke så køn som een med! Vi har prøvet en hel sommer hvor der kun var et mudderhul tilbage og det var ikke det store tilløbsstykke når jeg f.eks. afholdt akvarel workshops.

Så vi glæder os over den høje vandstand og endda også over en vejrudsigt der lover mere regn!
Bare kom an!!

Fugle på søen

Aldrig har vandet stået så højt i søen som det gør denne vinter! Dele af stien er oversvømmet og hvor der før var en brink med forskellig pileflet er der nu også høj søgang! De svømmefugle som hvert år bygger rede her er allerede ankommet, og især blishønsene laver en masse larm og prøver at skræmme ny ankomne væk fra de bedste redepladser. Her er i dag 8 vildænder, et par Lille Lappedykker og to hold blishøns. Åbenbart et hold blishøns for meget!

Vildkattens Historie

Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Vildkatten Vimse og Dansk Dyreværn Århus.

Vildkatten boede allerede her på gården da vi flyttede ind. Holdt sandsynligvis til i laden og oppe på nabogårdens høloft. Vild var den og ikke til at komme i nærheden af. Først da vinteren kom, så vi rigtigt hvor svært den havde det, da den radmager og rystende stod og huggede det tørre brød i sig, jeg havde lagt ud til fuglene.

Det gjorde ondt helt ind i sjælen den dag den dukkede op, humpende på tre ben, det ene ben trukket op under sig, jeg måtte have fat i kikkerten for at se hvad der var hændt, og der sad den i sne og slud og havde mistet fire tæer på det ene bagben, kunne ikke holde balancen og faldt om på siden i den kolde sne, når den prøvede at klø sig bag øret.

Jeg kaldte og lokkede, lagde tørfoder ud, ringede endda til Fack for at få nogen til at komme og aflive det sølle kræ, men det krævede at man kunne udpege stedet hvor den opholdt sig, og det var ikke muligt.

Indimellem forsvandt den, og vi så den ikke i flere uger, men den dukkede altid op igen, og blev efterhånden dygtig til at støtte på den sårede pote. Tørfoder blev lagt ud og spist bag muren i absolut stilhed. Aldrig havde jeg hørt et miav fra den, så det kom helt bag på mig hvad der skete en smuk dag i maj.

Den dag var katten som forandret! Den løb mig miavende i møde inde i laden og ville helt klart i kontakt!  Løb pludselig rundt om mine ben, jeg fik lov at røre den og kunne mærke den var gravid - meget gravid! Tilsyneladende havde den besluttet at søge kontakt for at få hjælp, efter at have fattet tillid til mig efter alle disse måneder. Jeg fik hurtigt skaffet en papkasse med tæpper og katten sprang derop og accepterede tilsyneladende kassen. Men i løbet af aftenen listede vores egen gamle hankat over og skræmte Vildkatten væk, og det midt i forberedelserne til en fødsel!

Dagen efter dukkede den heldigvis op igen, tynd og med tydelige dievorter - og meget sulten! En halv dåse kattemad blev sat til livs i en fart og så afsted igen! Killingerne måtte være anbragt andetsteds, i fred for vor gamle hankat.

Anyway - efter 8 ugers moslen frem og tilbage over grusvej, mark og eng, førte vildkatten stolt 3 fine killinger hjem i laden den dag hun syntes vi skulle overtage fodringen! Det gjorde vi så, men med skumle bagtanker! Vi havde nemlig lavet en aftale med Dansk Dyreværn, Aarhus!  De kom og satte fælder op til hele kattefamilien. 

Men selvfølgelig ikke uden dramatik! Først var der alt hurlumhejet med at fange killingerne og de mange ture over i laden nat og dag for at se om de var gået i fælden. Endelig, efter flere dage, var alle fire indfanget og indleveret.

Resultatet blev, at vi fik  aflivet 2 af killingerne, beholdt den tredie, samt fået Vildkat og Killing steriliseret, øretatoveret, vaccineret, ormekureret og genudsat her hos os! 

Så skulle alt jo være godt. Næste dag kommer katten hjem, med et stort operations ar på maven. Mette Birkegaard fra Dansk Dyreværn kører igen, killingen spurter ind og gemmer sig i laden men Vildkatten løber ikke efter som man kunne forvente! 

Næh, ganske overraskende, efter dyrlægebesøg og uvant biltur hvor en normal kat skyndsomt ville forføje sig i en krog, gjorde den lille hunkat noget ganske andet: Den stirrede intenst på mig, lagde sig pludselig ned, rullede rundt og slog det ene bagben i vejret og viste mig sin mave, hvor en stor mørkerød indvold var på vej ud af såret, der var sprunget op!! 

Jeg fik, noget rystet, ringet til de dygtige Dyreværns folk og Mette fra DV kom snart hastende tilbage og fik hentet katten, som jeg i mellemtiden havde fået lokket ind i en transportkasse med lidt tun. Senere fik jeg oplyst, at katten ville være død, hvis der var gået bare en halv time mere! Historien endte dog godt, Vimse blev fixet og vi beholdt den ene killing, de er begge i god stand og bor i dag i stuehuset - takket være Vimses heltinde Mette Birkegaard Hansen fra Dansk Dyreværn! DV gør en stor og uvurderlg indsats for dyr i nød, husk det hvis i har vilde katte gående i området - der er hjælp at hente!