søndag den 30. september 2012

Drivhus og Hønsehus up-date

Fundamentet til Drivhuset blev støbt i dag. Lasse har sat fundablokke på cement i jorden, det får pudset sokkel og kanter på bedene. Soklen skal kalkes sort tilslut, så det passer til nabohuset, det gamle Hønsehus, som jeg bruger til overvintring og opbevaring af krukker og planter.


Støbemix, cement og fundablokke blev hentet i XL Marked med Ferguson og den gamle vogn. De kigger godt nok lidt derovre på pladsen når den gamle røde kommer tøffende ind mellem Jeeps, Land Rovers og Range Rovers  :-)

torsdag den 6. september 2012

Digitalis i Skovhaven

Digitalis Apricot 'Fox Glow' - 24 små kraftige udplantningsplanter, som blev sået i Hønsehuset i april, priklet ud i små potter og omhyggelig vandet og flyttet ud og ind efter vind og vejr - er nu klar til at finde deres blivende sted, nemlig udkanten af Skovhaven ned mod søen, og fordelt i flere grupper mellem liljekonval og skovbregner. Så kan vi glæde os til næste sommer at sidde i Drivhuset ( altså det kommende drivhus) og nyde synet! 

Og ja, nu er der nok nogen der tænker at sikke en masse muldvarpeskud vi har der i baggrunden . . . Forkert! Det er Mosegrise muldskud, og de er ikke til at slippe af med, desværre!



Frodighed i Højbedene

Højbedene er kommet rigtig godt i gang, og både rødbeder, gulerødder og squash giver godt med udbytte. Tallerkensmækker breder sig og giver farve til bedet, ligesom blandingen af sommerblomster også er dukket op fra alt det grønne.
Stolte Kavalerer rundt om espalier med stangbønner.
Det Lilla Bed