søndag den 27. marts 2011

Forår i Skovhaven

Photobucket
Denne weekend (og sidste weekend og den næste med) skal der arbejdes i Skovhaven. Vi fælder 2-3 træer pr. weekend, et
stort arbejde med først at få træet lagt ned, derefter skære kronen op og så skære stamme og store grene fra i passende
stykker til senere brug i Stoker fyr og brændeovne. Her bliver en masse lys og luft omkring huset og i det område hvor vi
vil udvide med en urte og staudehave mellem søen og stuehuset.

Klokkeranker up-date!










Klokkerankerne er nu pottet om og skal igen over og stå på gangen ved 16 C, som de ser ud til at trives ved.
Flotte er de, kraftigt grønne og ikke for lange, men de får også lys fra flere sider. Snart får de også
hvert sit store træ at klatre op af. Det bliver spændende at følge!

mandag den 14. marts 2011

Mødelokale ved Århus

Photobucket
Lidt om vores mødelokale:
Pejsesalen – stort og lækkert mødelokale på 60 m2. med mødebord eller mulighed for stole/borde opstillinger til forskellige formål.
Plads op til 48 personer.Trådløst Internet. AV-Udstyr efter aftale. Tilhørende anretterkøkken og toiletfaciliteter. Mulighed for at leje hele
huset til specielle arrangementer.
Vilhelmsdals mødelokale er lyst og indbydende og har en fantastisk udsigt over mark og eng. Her er adgang til fredeligt gårdhavemiljø
og grønne marker. Mulighed for servering under pavillion ved søen, ved firma arrangementer.

Photobucket
Pejse Salen bruges til Møder · Kurser · Seminarer · Mini-konferencer · Foredrag · Receptioner · Generalforsamlinger ·
Udstillinger · Koncerter · Produktpræsentationer · Selskaber · Firmadage med aktiviteter o. l.
Frokostmenu, Let Anretning eller Buffet kan bestilles ved booking.

Se website vilhelmsdal.dk eller ring for reservation tlf. 50 99 10 34

fredag den 11. marts 2011

Mænd i Hvidt


Har været på loftet og fundet Landmandsbladet Anno 1919,
tre mølædte kasketter samt et indrammet foto af
27 mænd i hvidt Gymnastiktøj!

Signaturen siger Ringe * Ryslinge, og den fint udskårne dør
bag gymnasterne mener jeg at kunne genkende som en hoveddør
på Ryslinge Højskole, hvor jeg selv opholdt mig i 1972-1973.

Endnu et bevis på, at Stuehuset ikke nedbrændte
sammen med gårdens øvrige bygninger i 1922.
Afsted til Malling Egnsarkiv!

tirsdag den 8. marts 2011